Skip to content
Motion hos FOF København

Kvinder og overgangsalderen - workshop

– forstå din krop, få nye redskaber og mere energi i hverdagen

På dette kursus er formålet at give kvinder i og omkring overgangsalderen viden, indsigt og redskaber, så de bedre kan forstå og navigere i de forandringer, kroppen går igennem – både fysisk og mentalt. Workshoppen kombinerer teori, personlige erfaringer, let træning og humor, så deltagerne går hjem med både viden, et smil på læben og en lille “værktøjskasse” til hverdagen.

Indhold

Teori og viden: Hvad sker der i kroppen under peri- og menopausen? Vi ser på de klassiske symptomer – og de mindre kendte som søvnproblemer, hjerne­tåge, humørsvingninger, muskel- og ledsmerter, manglende sexlyst og urinvejsinfektioner. Derudover ser vi på, hvordan hormoner, træning, kost og livsstil påvirker kroppen – og hvad du selv kan gøre for at få det bedre.

Personlige erfaringer: Underviseren deler åbent og ærligt sine egne erfaringer som kvinde i overgangsalderen – og fortæller, hvordan hun har arbejdet med træning, kost, mindset og små rutiner for at genfinde energi og overskud.

Sjov og genkendelighed: Et humoristisk blik på hverdagssituationer, vi alle kan nikke genkendende til – varmeblæseren midt om natten, de glemte ord og humørsving fra nul til hundrede. Der vil også være små øvelser, hvor vi sammen griner og lærer.

Praktisk del – bevægelse og selvtræning: Vi afprøver enkle øvelser, der kan laves hjemme uden udstyr med fokus på styrke, mobilitet og afspænding. Øvelserne hjælper med at øge energiniveauet, styrke kroppen og lindre symptomer. Vi afslutter med en kort guidet afspænding/mindfulness-øvelse.

Udbytte for deltagerne

  • Større forståelse for de forandringer, kroppen gennemgår
  • Konkrete redskaber til at håndtere symptomer i hverdagen
  • Inspiration til træning, kost og livsstil i overgangsalderen
  • Et par grin og en følelse af fællesskab

Værd at vide

Kurset er tilegnet kvinder 40+, der er nysgerrige på – eller midt i – overgangsalderen, og som gerne vil have viden, værktøjer og inspiration til et sundt, stærkt og energifyldt liv.

Information

  • Dato 11.04.2026-11.04.2026
  • Adresse FOF Huset, Ordrup
    Ordrupvej 60
    2920 Charlottenlund
  • Lokale Lokale 01, 1. sal
  • Bemærkninger Beskrivelse af adgang til lokalet: Kør/gå ned for enden af bygningen og når du står og kigger op på endegavlen af bygningen, skal du vælge den venstre vindeltrappe og gå op her. Her finder du træningslokalet inde til højre. Gratis parkering. Der er omklædnings-og badefaciliteter.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Lørdag 11.04.2026 10:00-13:00 FOF Huset, Ordrup Lotte Hornemann
Lotte Hornemann underviser hos FOF
Underviser

Lotte Hornemann

Uddannelse: Jeg er uddannet personlig træner, kostvejleder og menopause coach. Derudover har jeg træneruddannelser indenfor styrkeløft, spinning, TacFit, MobileFit, crossfit/funjtionel træning samt yoga og meditation.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har trænet hele mit liv – både som motionist og på konkurrenceplan. Jeg er optaget af, hvordan vi kan gøre kroppen langtidsholdbar til en aktiv alderdom – og det er dette jeg gerne give videre til andre!

Undervisningserfaring: Jeg har mange års erfaring med undervisning i fysisk træning på alle niveauer og har blandt andet drevet mit eget crossfit-træningscenter i 7 år. Mit mål er, at få dig til at mærke din krop og alt det den formår, på en tryg og sikker måde – og vise dig at det aldrig er for sent at starte. 

Andet: Du vil altid opleve en let og uformel tone på mine hold, og gerne med grin og sjov undervejs. Alle øvelser og teknikker forklares letforståeligt, så du føler dig tryg i træningen.