Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

MBSR-mindfulness FOF

MBSR-mindfulness

Bedre smertehåndtering og højere livskvalitet med MBSR-mindfulness

Dette MBSR-kursus er målrettet dig, der har langvarige eller kroniske smerter, og som ønsker at styrke din mentale sundhed og genfinde glæden og livskvaliteten i hverdagen. Holdet er lille, hvilket betyder tid og ro til at lære og være for alle i et fællesskab.

MBSR, Mindfulness baseret stressreduktion, er en af de mest velundersøgte og udbredte behandlingsformer mod stress i forbindelse med længerevarende smerter. Det har samtidigt stor effekt på symptomer på stress, angst og depression.

Men man behøver ikke at være syg for at få glæde af kurset. Forskning viser, at kurset i sig selv medvirker til at styrke trivsel, velvære, glæde og ro hos de fleste – og for mange også hukommelse og evne til at lære.

MBSR-kurset hjælper dig med at finde din egen vej til smertehåndtering ved at:

  • Reducere og være med smerter
  • Sove bedre
  • Finde ro i pressede situationer
  • Få nærvær, fokus og glæde ind i hverdagen
  • Lære dig selv, dine tanker og følelser bedre at kende
  • Acceptere dig selv som den du er

Hjemmearbejde under kurset

MBSR virker på smerteoplevelsen samt stress, angst, depression og smerter mv. – især hvis du sætter tid af til at øve dig dagligt, mens kurset står på. Det er derfor vigtigt, at du sætter tid af til det – svarende til ca. 30-45 minutter om dagen i 8 uger.

Hjemmearbejdet består af blide yoga-øvelser, tilpasset lige netop dig og mindfulness-meditationer, som du nemt kan gennemføre på egen hånd.

Kursets opbygning

Forløbet består af et orienteringsmøde, 8 undervisningsgange og en hel fordybelsesdag i stilhed. Det består af guidede meditationer, mindful gennemgang af kroppen (kropsscanninger) og blide og smertetilpassede yogaøvelser. Du vil på kurset få konkret viden om, hvordan stress og smerter påvirker dig, og øve færdigheder som bevidst nærvær, venlighed og medfølelse (egenomsorg) over for tanker, følelser og krop.

Du vil få gratis lydfiler med guidede meditationer til hjemmearbejdet.

Holdet

Holdet er lille, og sammen skaber vi et tillidsfuldt rum, hvor det er rart og trygt at være for alle.

Gratis informationsmøde

Der kræves ingen forudsætninger eller viden om mindfulness. For at sikre, at kurset nu også er det rigtige for dig, anbefaler vi dog, at du deltager i et informationsmøde, hvor underviseren gennemgår kursets form og indhold. Her kan du møde underviseren, prøve en enkelt øvelse og stille spørgsmål. Det anbefales, at du deltager i informationsmødet – også selv om du allerede har tilmeldt dig, eller har besluttet at du gerne vil tilmelde dig.

Læs mere om informationsmødet og tilmeld dig her: Gratis infomøde om MBSR mindfulness-kursus.

Gratis afklaringssamtale

Hvis du ikke har mulighed for at deltage på informationsmødet, men gerne vil tilmelde dig MBSR-kurset for dig med smerter, kan du kontakte underviseren via mail og aftale en individuel snak over telefonen.

Du kan læse mere om MBSR her: Dansk Center for Mindfulness, forskningscenter, Aarhus Universitet: mindfulness.au.dk

Motion og træning i København

MOTION, DANS OG YOGA

Se alle aktuelle kurser