Oplev sammenhængen mellem optimal vejrtrækning og en stærk, velfungerende bækkenbund.
Hvis du oplever inkontinens under løb eller træning, eller døjer med smerter i lænden eller bækkenet, kan denne workshop give dig værdifulde redskaber til at styrke kroppen indefra.
Vi starter med en kort introduktion til teorien bag åndedræt og bækkenbund, hvorefter vi laver en række øvelser, der øger opmærksomheden på bækkenbunden under vejrtrækning og bevægelse.
Glæd dig til en workshop, der giver dig bedre kropsbevidsthed, en stærkere bækkenbund og et mere naturligt åndedræt.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Lørdag 21.02.2026 | 13:00-15:00 | KBH V, Vesterbrogade | Charlotte Engelsen |
Uddannelse: Jeg er uddannet pilates instruktør.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg er holdinstruktør (FitnessDK), certificeret underviser i BodyFlow (Les Mills), certificeret pilatesinstruktør (Den Intelligente Krop) samt certificeret kostvejleder (At Work-skolen). Jeg deltager løbende i kurser og workshops for at holde min viden om træning og kroppen opdateret og hente ny inspiration til min undervisning.
Undervisningserfaring: Jeg har 17 års erfaring med bevægelsesundervisning, hvoraf de seneste 10 primært har været i pilates. Jeg lægger vægt på en god stemning og på sikker, effektiv træning med fokus på vejrtrækningen, så deltagerne får tid til at mærke, hvad øvelserne gør ved kroppen. Mit mål er, at hver deltager føler sig set og går fra timen med en oplevelse af, at kroppen er arbejdet grundigt igennem.