Skip to content
Fødder – workshop hos FOF

Fødder – workshop

Du står og går med dine fødder hver dag. Hver gang du tager et skridt, trænes dine fødder, hvis de har de rigtige betingelser for at bevæge sig.

Ofte tænker vi ikke på fødderne, før de begynder at gøre ondt eller på anden måde gør sig bemærket. Det vil vi ændre på denne workshop! Giv dine fødder et sundhedstjek, og lær at træne dine fødder i topform

Denne workshop er praksisorienteret, og du får viden om føddernes anatomi og funktion samt de krav, dine fødder har til fodtøj.

Vi laver øvelser, der træner, smidiggør og afspænder dine fødder.

Fødderne er dit fundament og har betydning for hele den øvrige krop – også for din kropsholdning, din jordforbindelse og dit generelle velvære.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 23.11.2025 10:00-13:00 FOF Huset, Ordrup Helle Hein
Helle Hein underviser hos FOF
Underviser

Helle Hein

Uddannelse: Certificeret Iyengar®-yogalærer, Hatha-yogalærer, Gotveduddannet bevægelsespædagog og massør, svømme- og idrætslærer samt ernæringsterapeut og antroposofisk homøopat.

Undervisningserfaring: Min store passion er undervisning og formidling inden for mine fagområder. Jeg brænder for at videregive bevægelsesglæde og kendskab til samt sammenhængen mellem krop og sind. Jeg har undervist siden 2000 og arbejder med mange forskellige målgrupper og niveauer.

Andet: Jeg er optaget af, at alle skal kunne være med – ud fra deres niveau. Jeg benytter en helhedsorienteret tilgang til kroppen og er særligt optaget af åndedrættets betydning for både krop og sind. Åndedrættet er derfor altid en del af undervisningen. Du vil som deltager møde motiverende og helhedsorienteret undervisning med fokus på både den enkelte og gruppen som helhed.