Denne hensyntagende yoga-workshop er til dig, der gerne vil dyrke rolig yin yoga – også selvom du har fysiske skavanker, kroniske smerter eller lever med en sygdom, der kræver ekstra hensyn.
Vi arbejder i et roligt tempo og med stor fokus på tryghed, støtte og individuelle behov. Du er altid velkommen til at tage en pause undervejs, og du bliver guidet grundigt igennem øvelserne.
Vi bruger forskellige yogahjælpemidler som blokke, bælter og puder, så din krop får den nødvendige støtte i stillingerne – og du kan mærke roen og virkningen af yogaen uden at presse dig selv.
Dagen begynder og afsluttes med en kort, guidet meditation, og midt på dagen holder vi en pause til frokost.
Kom i blødt tøj eller sportstøj, som du kan bevæge dig frit i. Medbring madpakke, drikkedunk og et tæppe.
Yogahjælpemidler stilles til rådighed.
Alle er velkomne – uanset niveau, erfaring eller fysiske udfordringer. Her er der plads til at være præcis som du er.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 07.12.2025 | 10:00-14:00 | Søborg, Maglegårds Allé | Eva-Andrea Erichsen |
Uddannelse: Jeg er uddannet psykolog, yogainstruktør og selvforsvarsinstruktør.
Undervisningserfaring: Jeg har undervist voksne og teenagere de sidste 10 år – både i psykologi, selvforsvar, yoga og andet.
Andet: Når jeg underviser, går jeg meget op i, at det skal være sjovt – også når det er svært – så jeg lytter til mine kursister og deres ønsker. Jeg holder meget af at undervise, for det er en fantastisk måde at se folk udvikle sig både socialt, fagligt og kropsligt.
Du kan følge mig og se mine undervisningsaktiviteter på både Instagram og Facebook.