Blid yoga er skånsom yoga, der henvender sig til personer med fysiske eller psykiske skavanker, som ikke kan deltage på et almindeligt hold. Der kan f.eks. være ryg/nakkeproblemer, gigt, diabetes eller KOL. Blid yoga er en god blanding af yogastillinger, hvor du bliver støttet og udfordret samt åndedrætstræning
I timerne vil du opleve øvelser til leddene, stillinger der styrker musklerne og træner balancen, stræk der øger smidigheden og åndedrættet. Til slut er der en god afspænding, hvor effekten af yogaen integreres i krop og sind. Du vil mærke, at du bliver stærkere og smidigere og får øget velvære i krop og sind.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 22.10.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
2 | Onsdag 29.10.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
3 | Onsdag 05.11.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
4 | Onsdag 12.11.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
5 | Onsdag 19.11.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
6 | Onsdag 26.11.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
7 | Onsdag 03.12.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
8 | Onsdag 10.12.2025 | 12:30-14:00 | FRB, Falkoner Fitness | Trine Weng |
Se alle Se færre |
Uddannelse: Jeg er uddannet bevægelsesunderviser og massør fra Gotvedinstituttet på Frederiksberg. Derudover har jeg blandt andet taget kurser i babysvømning og er uddannet yogalærer.
Undervisningserfaring: Jeg underviser ugentlige hold i Gotved- og motionsgymnastik, vandgymnastik og Aqua-jogging, cirkeltræning og maskintræning, mindfulness og pilates inspireret yoga. Som bevægelsesunderviser tager min undervisning afsæt i en forståelse, hvor krop og sind opleves som et hele, der indbyrdes interagerer og påvirker hinanden. Jeg har derfor i min undervisning særligt fokus på bevægelsesglæde, kropsbevidsthed og velvære.
Andet: Jeg nyder at videregive og inspirere med min passion og erfaring for bevægelsesglæde og sammenhængen mellem krop og sind. Jeg finder det livsbekræftende og inspirerende at undervise mennesker i alle aldersgrupper. Forudsætningen for, at vi i hverdagen kan opretholde en helhedsfølelse, hvor vi føler os i balance – mentalt og kropsligt – er, at vores krop jævnligt udfordres gennem balance- og styrkeøvelser samt bevidst bevægelse. Til dette anvender jeg musikkens energi til at understøtte den rytme og det tempo, som ligger i kroppens egne bevægelser. Jeg benytter elementer af leg i min undervisning, da det er min erfaring, at det understøtter det sociale samvær og skaber stor glæde på holdene.