Sundhedsstyrelsen anbefaler, at du går 10.000 skridt hver dag. Lad alle dine skridt blive gode skridt!
Gang er fantastisk træning for hele kroppen, åndedrættet og sindet.
Kom og få tips og rettelser til din gang, så du kommer til at gå så optimalt, du kan, og derved høster alle de fordele, du får ved god gang.
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Onsdag 06.05.2026 | 09:30-11:00 | Charlottenlund Skov | Helle Hein |
Uddannelse: Certificeret Iyengar®-yogalærer, Hatha-yogalærer, Gotveduddannet bevægelsespædagog og massør, svømme- og idrætslærer samt ernæringsterapeut og antroposofisk homøopat.
Undervisningserfaring: Min store passion er undervisning og formidling inden for mine fagområder. Jeg brænder for at videregive bevægelsesglæde og kendskab til samt sammenhængen mellem krop og sind. Jeg har undervist siden 2000 og arbejder med mange forskellige målgrupper og niveauer.
Andet: Jeg er optaget af, at alle skal kunne være med – ud fra deres niveau. Jeg benytter en helhedsorienteret tilgang til kroppen og er særligt optaget af åndedrættets betydning for både krop og sind. Åndedrættet er derfor altid en del af undervisningen. Du vil som deltager møde motiverende og helhedsorienteret undervisning med fokus på både den enkelte og gruppen som helhed.