Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Yogakurser hos FOF Nordsjælland

Hatha yoga – strength

Har du dyrket hatha yoga i længere tid, og ønsker du at udfordre dig selv yderligere? Så er dette hold lige noget for dig, for det er designet til at inspirere og udfordre dig til at udvide dine grænser og dykke dybere ind i øvelserne.

Vi laver solhilsener hver gang, og med hatha yoga opbygger vi din styrke med mere udfordrende og længerevarende stående stillinger. Gennem fokus på styrke vil du opleve en forbedret kropsholdning og muskeltoning, som vil støtte dig både på og uden for yogamåtten.

Kom og vær en del af vores fællesskab, hvor vi træner for øget styrke og velvære. Vores hold giver en dybdegående og givende yogaoplevelse, som vil styrke både din krop og dit sind.

Værd at vide

Det er et krav, at du har styrke til at lave f.eks. solhilsener og planker.

Information

  • Dato 01.09.2025-12.01.2026
  • Adresse Satellitten
    Bymidten 46
    3500 Værløse
  • Lokale Salen
  • Bemærkninger Tæpper, yogamåtter og alt andet nødvendigt udstyr stiller vi til rådighed i lokalet, men du er også velkommen til at medbringe egen yogamåtte og evt. et tæppe til afspændingen. Kom omklædt til undervisningen, da stedet ikke huser omklædnings- og badefaciliteter. Der er mulighed for gratis parkering i nærområdet.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Mandag 01.09.2025 17:00-18:30 Satellitten Rosemarie Lindberg
2 Mandag 08.09.2025 17:00-18:30 Satellitten Rosemarie Lindberg
3 Mandag 15.09.2025 17:00-18:30 Satellitten Rosemarie Lindberg
Se alle Se færre
Rosemarie Lindberg – underviser hos FOF København
Underviser

Rosemarie Lindberg

Uddannelse: Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut, angst-coach og 200 timers hatha-vinyasa yogalærer (RYT, Registered Yoga Teacher).

Andre faglige kompetencer: Hverdagens uforudsigelighed og travlhed bringer os ofte ud af balance. Jeg tror på, at livet handler om at genfinde balancen. Jeg har altid haft stor interesse i kroppen og bevægelse af kroppens energier. Gennem mine forskellige uddannelser forsøger jeg at skabe forbindelse mellem krop og sind og opnå en balance mellem de to. Mine yogahold henvender sig netop til dig, som ønsker at finde en balance og mærke en indre ro.

Undervisningserfaring: 2020-2023: 1:1 yogaundervisning, hatha yoga for mindre hold, træning i kropsbevidsthed og afspænding. 2023-nu: Aftenskoleunderviser i yoga og kropsbevidsthed.

Jeg holder rummet for dig, så du kan lære at forstå kroppens signaler og handle herefter. Jeg deler ud af min viden om krop/psyke–samspillet og giver dig et rum, hvor du har mulighed for at genfinde din indre ro. Jeg glæder mig til at tage imod dig.