Skip to content
Musikfamilien kor hos FOF

Musikfamilien

Musikfamilien

Kom og vær med til at starte et nyt kor i Gentofte!

Vi mødes hver onsdag eftermiddag i Byens Hus’ Teatersal for at synge sammen, mærke rytmerne i kroppen og dyrke fællesskabet omkring musikglæde!

Repertoiret er gode gamle hits og evergreens, som får én op af stolen og giver lyst til at synge med.

Vi kalder os 'Musikfamilien', for vi er far (pianist og kapelmester) og datter (sanger og sanglærer) og udvider med alle, der har lyst til at folde deres stemme ud med andre – både i sang og latter!

Vi starter op i maj og har ambition om at blive en stor flok sangglade mennesker, som beriger hinanden med opløftende samvær til den ugentlige korsang. Når vi er godt i gang, vil der også være udsigt til koncerter, gerne udvidet med et par musikere, og hvad vi kan drive det til.

Er det noget for dig, så kom og vær med – og tag gerne én under armen og bliv en del af Musikfamilien.

Alle er velkomne, og vi glæder os til at se jer!

isabellak pederk
Isabella Kragerup og hendes far Peder Kragerup.

Far og datter, Peder og Isabella Kragerup, kombinerer deres livslange passion for musik i det nyskabende Musikfamilien-kor i Gentofte. Peder, en erfaren kapelmester og musiker med over 50 års erfaring på scenen, har akkompagneret nogle af de største solister og ledet utallige musikforestillinger. Hans omfattende erfaring som kapelmester for Tivolis Harmoniorkester og Big Band vidner om hans store bidrag til musikverdenen.

Isabella, uddannet sanger og sanglærer fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, bringer sin dybdegående viden om sang og stemmetræning, kombineret med hendes sceniske erfaring som solist og korsanger. Sammen skaber de et musikalsk fællesskab, hvor glæden ved musik og fællesskab står i centrum. Musikfamilien er for alle, der vil synge, være en del af et fællesskab og lade musikken bringe dem tættere sammen.

Musikundervisning i København

MUSIK OG SANG

Se alle aktuelle kurser