Kom og vær med i FOF København og Nordsjællands nystartede, rytmiske højniveau-kor. Korsang er noget af det bedste, der findes!
Her synger vi både ny og gammel musik med såvel det velkendte som det mere indie-prægede i vores repertoire. Vi skaber et alsidigt og meningsfuldt repertoire, som vi kan synge til vores sæsonkoncerter og andre anledninger.
Vi arbejder med den fælles klang og frasering, med dynamikken og balancen mellem stemmerne – altså med den sammensyngning, som gør et kor til en magisk musikalsk enhed! Som en del af dette arbejder vi med sangteknik efter Anne Rosing-metoden til gavn for både koret og for dig som sanger.
Nørrekor er for dig, som kan holde din stemme, også i et 6-stemmigt arrangement. Måske har du sunget i kor før, gået på musikhøjskole eller lignende – eller også har du bare sunget meget selv.
Du behøver ikke at kunne læse noder, for at være med. Til hver ny sang får du både noder og øvefiler, så du kan lytte og synge med derhjemme. Du skal være indstillet på stabilt fremmøde og på at øve dig hjemme.
Kontakt evt. korlederen før tilmelding vedrørende niveau.
Der er snacks og hygge i pausen!
Nørrekor holder til i Støberiet på Blågårds Plads i en skøn stor café med klaver og god atmosfære.
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Onsdag 28.01.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 2 | Onsdag 04.02.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 3 | Onsdag 18.02.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 4 | Onsdag 25.02.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 5 | Onsdag 04.03.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 6 | Onsdag 11.03.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 7 | Onsdag 18.03.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 8 | Onsdag 25.03.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 9 | Onsdag 08.04.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 10 | Onsdag 15.04.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 11 | Onsdag 22.04.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 12 | Onsdag 29.04.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 13 | Onsdag 06.05.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| 14 | Onsdag 13.05.2026 | 19:00-21:00 | Støberiet | Tobias Rasmussen |
| Se alle Se færre | ||||
Uddannelse: Jeg er uddannet sanger og guitarist fra Rytmisk Musikkonservatorium. Derudover har jeg en bachelor i musikvidenskab fra Københavns Universitet samt flere uddannelser og kurser fra Anne Rosing Instituttet.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg er musiker, musikunderviser og musikelsker! Jeg har et alsidigt virke med musikproduktion, undervisning i sang og andre musikfag, stemmerehabilitering med mere.
Undervisningserfaring: Gennem de sidste tyve år har jeg undervist kursister på alle færdighedsniveauer i mange forskellige fag indenfor musik. Jeg er en klar og præcis formidler med blik for mine elevers niveau, behov og interesser.