Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lær fransk hos FOF København

Fransk – begyndere

Elsker du Frankrig, og drømmer du om at lære fransk? Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Frankrig og andre fransktalende lande.

Hvordan foregår undervisningen?

Vores kurser i fransk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord, så starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Vi træner god udtale, forståelse for sprogets opbygning og sikkerhed i at anvende et lille, elementært ordforråd. Du lærer at indlede en samtale og introducere dig selv.

Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant. Du bliver introduceret til den helt grundlæggende grammatik, men uden at terpe. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale. Undervejs vil du også få et indblik i den franske kultur og hverdagen i landet.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

  • Dato 17.09.2025-04.02.2026
  • Adresse Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg
    Nyelandsvej 23
    2000 Frederiksberg
  • Lokale Lok.88, bygn. C
  • Bemærkninger Materiale til begynderhold / fransk Défi 1 – Méthode de français (livre de l’élève) fra Éditions Maison des langues og Grammaire progressive du français – Niveau A1 (débutant) fra Éditions Clé International. (Begge bøger kan købes i Den Franske Bogcafé, Fiolstræde 16, 1171 København K)

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 17.09.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Dorothée Rokkjær
2 Onsdag 24.09.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Dorothée Rokkjær
3 Onsdag 01.10.2025 17:00-18:40 Skolen på Nyelandsvej, Frederiksberg Dorothée Rokkjær
Se alle Se færre
Underviser

Dorothée Rokkjær

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag i fransk sprog, litteratur og kultur fra Århus Universitet i 2010. Jeg har også en 4-årig universitetsuddannelse i fremmedsprog fra Frankrig, Maîtrise de Langues Étrangères Appliquées fra Charles de Gaulle Universitetet i Lille (1994).

Andre faglige kvalifikationer: Profiltest og Dansk Prøve 2, 1997.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i fransk i folkeskolen og på ungdomsskole. Jeg har også erfaring med at undervise voksne i fransk fra det private erhvervsliv.

Andet: Jeg har arbejdet som radiovært i 10 år for en fransk radio i København, hvor jeg bl.a. har interviewet en del franskmænd. Jeg interesserer mig for samfundsemner, kultur og politik, samt alt hvad der har med det franske samfund at gøre. Siden 2021 har jeg malet i min fritid og i oktober 2021 var jeg en del af French Copen’art udstillingen.