Elsker du Frankrig, og drømmer du om at lære fransk? Du kommer langt med at kunne de allermest basale gloser, når du rejser rundt i Frankrig og andre fransktalende lande.
Vores kurser i fransk for begyndere er for dig, der intet kendskab har til sproget. Med andre ord, så starter vi helt fra bunden. I undervisningen har vi fokus på talefærdighed og udtale, så du kan begå dig på rejsen. Vi træner god udtale, forståelse for sprogets opbygning og sikkerhed i at anvende et lille, elementært ordforråd. Du lærer at indlede en samtale og introducere dig selv.
Vi øver forskellige situationer, så du fx er klædt på til at spørge om vej eller bestille mad på restaurant. Du bliver introduceret til den helt grundlæggende grammatik, men uden at terpe. Det vigtigste er, at du kommer i gang med at tale. Undervejs vil du også få et indblik i den franske kultur og hverdagen i landet.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Onsdag 01.10.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
2 | Onsdag 29.10.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
3 | Onsdag 05.11.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
4 | Onsdag 12.11.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
5 | Onsdag 26.11.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
6 | Onsdag 03.12.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
7 | Onsdag 10.12.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
8 | Onsdag 17.12.2025 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
9 | Onsdag 07.01.2026 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
10 | Onsdag 14.01.2026 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
11 | Onsdag 21.01.2026 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
12 | Onsdag 28.01.2026 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
13 | Onsdag 04.02.2026 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
14 | Onsdag 18.02.2026 | 10:00-11:40 | Lillerød Hallerne | Finn Pedersen |
Se alle Se færre |
Jeg er cand.mag. med hovedfag i fransk med idræt som bifag. Jeg har undervist i gymnasiet i mange år, og under sine studier har jeg undervist på diverse aftenskoler, suppleret med privatundervisning i fransk.
I min tid som gymnasielærer var jeg også i mange år ”International Konsulent” og sørgede for, at eleverne kom til Frankrig og boede hos franske familier for at lære sprog og fransk kultur.
Jeg er netop gået på pension, men undervisning og elevmotivation trækker stadig i mig. Jeg har stor menneskelig erfaring omkring undervisning af voksne kursister qua tidligere undervisning i FOF, hvor jeg har undervist på begynderniveau og på højt niveau, hvor hele undervisningen var på fransk.