Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lær fransk hos FOF København

Fransk – niveau A2+

Har du allerede kendskab til fransk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk niveau A2?

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus lærer du at læse og forstå forskellige korte tekster, fx avisartikler og små historier. Dit ordforråd forbedres yderligere, og vi fokuserer særligt på udtalen, så du kan udtrykke dig klart og præcist i en samtale. Let samtale er i højsædet og der arbejdes frem mod sproglig sikkerhed og fri udtryksform. Lytteøvelser og grammatik supplerer indlæringen. Vi øver os i at tale om dagligdags emner og aktuelle begivenheder. 

Hvem er målgruppen?

Fransk niveau A2+ er for dig, som allerede forstår de mest almindelige ord og udtryk og som kan fortælle om dig selv, din familie og dit arbejde. Du kan læse enkle tekster og forstå indholdet i kortere, skriftlige beskeder og breve. Du kan deltage i en almindelig meningsudveksling af kortere varighed, og du kan skrive enkle tekster, såsom breve og personlige notater.  

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 23.09.2025 19:00-20:40 Gladsaxe Hovedbibliotek Stig Borchersen
2 Tirsdag 30.09.2025 19:00-20:40 Gladsaxe Hovedbibliotek Stig Borchersen
3 Tirsdag 07.10.2025 19:00-20:40 Gladsaxe Hovedbibliotek Stig Borchersen
Se alle Se færre
Underviser

Stig Borchersen

Uddannelse: Jeg er cand.mag. i fransk og datamatisk lingvistik hos Københavns Universitet. Derudover har jeg en fransk bachelor i litteratur og fonetik, »License de Lettres Modernes«, hos Université de Strasbourg. Jeg har også en MBA fra Ecôle de Management de Lyon.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har mangeårig erfaring inden for IT Management Consulting.

Undervisningserfaring: Jeg har undervisningserfaring i fransk fra bl.a. aftenskoler, coaching og som lærer/vikar. 

Andet: Mine 2 byer i Frankrig er Strasbourg og Lyon, hvor jeg har boet og studeret. Fra l’Université de Strasbourg har jeg en uddannelse i litteratur med speciale i fonetik/fonologi. Netop udtale og forståelse af lydene i sproget lægger jeg stor vægt på som underviser. Fra l’Ecole de Management de Lyon har jeg en »Master of Business Administration«, hvorved jeg bl.a. har stor indsigt i fransk erhvervsliv, økonomi og ledelseskultur.

Ud over min franske baggrund har jeg gennem mange år arbejdet som konsulent og konsulent-manager i førende IT- og konsulenthuse. Mit speciale er IT-strategi og optimering af IT-organisationer, og jeg tilbyder i den sammenhæng også rådgivning til franske virksomheder i Danmark.

Mens jeg var læste i København var jeg 4-sproget turist-guide ved Havnerundfarten.