Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lær græsk hos FOF København

Græsk – begyndere A1

Har du allerede godt kendskab til græsk, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i græsk for begyndere?

Dette kursus er en god forberedelse til din ferie i Grækenland, hvor du ønsker at begå dig på simpelt græsk eller hvis du vil læse mere eller mindre flydende.

Hvordan foregår undervisningen?

På dette kursus arbejder vi med sætningskonstruktion og læsning. Vi repeterer vi basal talefærdighed og øver os i at samtale på et elementært niveau. Du får udvidet dit ordforråd, forbedret din udtale og bliver klædt på til fx at fortælle om dig selv og købe mad på et marked. Vi arbejder videre med den grundlæggende grammatik og simpel syntaks.

Særligt fokuserer vi på, hvordan man laver små sætninger, udsagnsord i nutid og navneord. Du lærer også datid og de vigtigste stedord. Undervejs vil du også få et indblik i den græske kultur, og vi læser tekster eller dialoger der handler om forskellige lokale traditioner og højtider. 

Hvem er målgruppen?

Græsk niveau A1 er for dig, som allerede kan forstå meget enkle ytringer, når folk taler langsomt og tydeligt. Du forstår skriftlige sætninger som vejledninger og anvisninger, og har styr på alfabetet. Du kan også føre enkle samtaler i et langsomt tempo og i et begrænset omfang med et lille ordforråd. Du kan skrive meget korte tekster, fx en lille historie om dig selv, en dialog eller et postkort.

Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 09.09.2025 17:00-18:40 Europaskolen Eugenia Kyriakopoulou
2 Tirsdag 16.09.2025 17:00-18:40 Europaskolen Eugenia Kyriakopoulou
3 Tirsdag 23.09.2025 17:00-18:40 Europaskolen Eugenia Kyriakopoulou
Se alle Se færre
Eugenia Kyriakopoulou underviser hos FOF
Underviser

Eugenia Kyriakopoulou

Uddannelse: BA i Engelsk Litteratur, TEFL (engelskundervisning som fremmedsprog) og spansk (Middlesex University, 1999), MA i Engelsk Litteratur og Billedkunst (The University of Reading,2000), Cambridge DELTA (Diplom i undervisning i engelsk til voksne, 2008), Diplom i spanskstudier (Centro de Lenguas Modernas, Universidad de Granada, 2004).

Jeg har en MA i Spansk Undervisning som Fremmedsprog (Universidad de Barcelona, online).

Andet: Jeg har boet 7 år i Spanien og taler flydende spansk.

Undervisningserfaring: Jeg har undervist i Spanien og Grækenland siden 2000 og har haft min egen sprogskole i Grækenland i årene 2011-2020.