Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).
I 1918 blev Danmark ramt af den spanske syge – en influenzapandemi, der slog 15.000 danskere ihjel. På denne byvandring besøger vi en række steder, som hver især fortæller deres egen historie om tragedien.
Vi begynder på Assistens Kirkegård, hvor vi bl.a. ser gravstederne for folk, der døde af sygdommen, en læge der forsøgte at bekæmpe den samt en frivillig, der gjorde en stor indsats under pandemien.
Fra venstre: Einar Solstad, Eline Hansen og Oluf Thomsen, der alle tre døde af den spanske syge. Eline Hansen og Oluf Thomsen er begravet på Assistens, og Einar Solstad døde på et hospital lige ved siden af kirkegården. De er alle tre en vigtig del af turen.
Herefter går turen videre rundt i de små nørrebroske gader, hvor fattige familier boede sammenstuvet i små lejligheder, der udviklede sig til sande smittereder. Gader, der under pandemien i 1918 stod næsten mennesketomme på grund af frygten for sygdommen.
Dette er et scenarie, der gentog sig i nyere tid, da coronaen ramte i 2020. I sin byvandring trækker Tommy Heisz tråde mellem dengang og nu og taler om pandemier i et historisk lys.
Tommy Heisz har tidligere udgivet bogen »Den spanske syge – da historiens mest dødbringende epidemi kom til Danmark«.
Mødested: Assistens Kirkegård ved indgangen til metrobyggeriet på Nørrebros Runddel.