Fænomenet Banksy – fra graffiti til verdenskunst

På Toldbodgade 12, et stenkast fra Nyhavn, er netop åbnet et spritnyt museum for international samtidskunst, med ambitioner om på sigt ligefrem at blive en urban pendant til Louisiana.

I museets allerførste udstilling kommer vi helt tæt på streetart-fænomenet Banksy, der i de tidlige 1990’ere starter sin karriere som graffitikunstner i Bristol, men som få år efter bliver verdensberømt for sine originale og hårdtslående politiske kunstværker på mure og bygninger overalt i verden.

Vi gennemgår den uhyre spændende udvikling af gadekunst fra det gamle Rom og Hobo-kodens opståen i 1890’ernes USA til graffitiens spredning i 1970’ernes New York og fødslen af stencils og regulær gadekunst i 00’ernes England.

Navnet ’Banksy’ er afledt af det tidligere kunstnernavn ’Robin Banks’ – ’røver banker’ - som igen er en skjult reference til legenden Robin Hood – ham som stjal fra de rige, og gav til de fattige. Banksy stjæler ikke penge, men legitimitet. Ofte er det kapitalismen og den sociale og økonomiske ulighed i verden, som er under anklage, og når først han i ly af mørket har malet noget om nogen på en mur, så bliver stemplet siddende og kan ikke vaskes af.

Banksy har igennem sin globale strategi som anonym whistle-blower vokset sig til vor tids måske vigtigste kunstner. Graffiti er et ofte grimt symptom på en sygdom i samfundet, som kun de færreste forstår (eller gider forstå). Banksy er blevet underverdenens og graffitiens budbringer. Pludselig forstår vi graffitiens skjulte budskaber, og ser, at Banksy er en direkte fortsættelse af tidligere tiders vigtigste kunstnere, såsom Andy Warhol, Marcel Duchamp og Eduard Manet.

Det der startede som graffiti i New Yorks Subway i de tidlige 1970’ere, er i dag med Banksy blevet til et internationalt fænomen og regulær verdenskunst.