Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

MED TRYK PÅ, HuskMitNavn HERO

MED TRYK PÅ, HuskMitNavn

MED TRYK PÅ, HuskMitNavn

Kom med på kunstomvisning med Frederik Lindskov, der er cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Billedkunstneren HuskMitNavn har med sine bløde figurer og lune humor for længst overbevist os danskere om, at han vil os det godt, når han igen og igen fremstiller os som hverdagens rådvilde og fortravlede antihelte.

HuskMitNavn HuskMitNavn
HuskMitNavn »Ain’t No Mountain High Enough«, 2022 og »Uden titel«, 2006.

For vi er også kærlige mennesker som passer på hinanden – om end vi sommetider måske lige skal huskes på det og hjælpes lidt. Med en fortid som både graffitimaler og skolelærer har HuskMitNavn udviklet et helt særligt billedunivers, som blander streetart og tegneserie.

HuskMitNavn HuskMitNavn
HuskMitNavn »Nothing lasts forever«, 2018 og »Up and away«, 2022.

Når kunst og opdragelse således går hånd i hånd opstår en slags sund hverdagsmoral der synes at handle om, at vi som børnene i skolen skal inspireres til det gode, i stedet for at kritiseres for det dårlige.

Nu har Kastrupgård skabt den første store, retrospektive udstilling med HuskMitNavns grafiske værker, og det er godt! – for det er der blevet en både varm, rørende og tankevækkende udstilling ud af.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture