Tag med på en helt særlig kunstweekend i København, hvor du sammen med andre kunstinteresserede udforsker byens mest spændende udstillinger. Over to dage besøger vi 7 nøje udvalgte udstillinger, guidet af en kyndig formidler, der åbner værkerne og kunstnernes univers for dig.
Gå ikke glip af den flimrende naturalisme hos Hanna Hirsch Pauli og de vævede kreationer af Anna Thommesen. Kom med på Rørbye og Bindesbølls inspirerende rejse til Konstantinopel, få et dybere indblik i Degas’ og Gauguins verdener, forkæl dig selv med skulpturer og installationer af Bharti Kher, og få nye perspektiver på far-rollen i gruppeudstillingen Daddy Issues.
Undervejs nyder vi dejlige frokoster og hyggelige kaffepauser, hvor der er tid til samtale, refleksion og nye bekendtskaber. Glæd dig til to ekstraordinært berigende kunstdage i hyggeligt selskab med andre kunstinteresserede – læn dig tilbage, alt er bestilt.
10.15-11.45: Den Hirschsprungske Samling
Vi fordyber os i den suveræne svenske kunstner Hanna Hirsch Pauli (1864-1940) i særudstillingen Hanna Hirsch Pauli – Kunsten at være fri. Udstillingen sætter Pauli i dialog med danske kunstnere fra Det Moderne Gennembrud.
Hanna Hirsch Pauli: 'Morgenmad' (1887) & 'Venner' (1900-1910)
12.00-12.45: Frokostpause i Magnolia, cafeen på SMK
12.45-14.15: Statens Museum for Kunst
Vi går på opdagelse i særudstillingen Anna Thommesen, som præsenterer kunstnerens livslange arbejde med vævning af tæpper til private hjem, kunstsamlinger og betydningsfulde offentlige rum. Vi perspektiverer udstillingen via udvalgte værker fra SMKs permanente samling.
14.15-14.45: Eftermiddagspause i Magnolia, cafeen på SMK
15.00-16.00: Davids Samling
Vi besøger udstillingen Rørbye og Bindesbøll – Rejsen til Konstantinopel, der viser skitser fra en rejse, som fik stor betydning for billedkunstneren Martinus Rørbye og arkitekten M.G. Bindesbøll.
10.15-12.00: Ny Carlsberg Glyptotek
Vi fortrylles af det smukke hus og oplever to særudstillinger. Degas’ besættelse fortæller historien og det gådefulde værk: Danserinder i foyeren. Gauguin & Kihara – Førstehåndsindtryk undersøger Gauguins skildringer af de steder og kulturer, han mødte i sin søgen efter en paradisverden, ligesom udstillingen præsenterer Glyptotekets første videoværk: First impressions: Paul Gauguin (2018) af den japansk-sāmoanske samtidskunstner Yuki Kihara.
Det smukke Glyptotek og Paul Gauguins værk 'APATARAO' (1891-95) fra særudstillingen 'Gauguin & Kihara – Førstehåndsindtryk'
12.00-12.45: Frokostpause i Picnic, cafeen på Glyptoteket
13.15-14.15: Thorvaldsens Museum
Vi oplever museets hidtil største særudstilling Mythologies med skulpturer og installationer af den internationale samtidskunstner Bharti Kher. Udstillingen handler om krop, køn, identitet, kultur og forvandling, og perspektiveres til værker af Bertel Thorvaldsen, der – ligesom Kher – fandt stor inspiration i mytologier, særligt som de fortælles i Ovids Metamorfoser.
14.30-15.00: Eftermiddagspause i Lille Fugl, cafeen under Gl. Strand
15.00-16.00: Gl. Strand
Vi oplever udstillingen Daddy Issues, som ser nærmere på faderens rolle i kunsten fra 1960 og frem med hovedvægt på samtidskunsten.
Ret til tilpasninger i programmet forbeholdes.
| Dato | Tid | Sted | Navn | |
|---|---|---|---|---|
| 1 | Lørdag 28.02.2026 | 10:15-16:00 | Den Hirschsprungske Samling | Mathilde Teglgaard Nielsen |
| 2 | Søndag 01.03.2026 | 10:15-16:00 | Ny Carlsberg Glyptotek | Mathilde Teglgaard Nielsen |
Uddannelse: Mathilde Teglgaard Nielsen er cand.mag. i medievidenskab og kunsthistorie.
Undervisningserfaring: Mathilde formidler kunst, arkitektur og design gennem foredrag, undervisning, omvisninger, vandringer og rejser.
Andre faglige kvalifikationer: Hun brænder for at berige og begejstre sit publikum, og hendes formidling har fokus på værkernes dybere betydninger samt deres samtidige og nutidige perspektiv.
Andet: Læs mere om Mathilde her www.mathildeteglgaardnielsen.dk.