Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

P.S. Krøyer: Sommeraften på Skagen Sønderstrand

En dag på stranden – dansk kunst i vandkanten

En dag på stranden – dansk kunst i vandkanten

Kom med på kunstomvisning på Den Hirschsprungske Samling med Frederik Lindskov, der er cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Danmark er øer omgivet af hav, og alle steder ligger stranden nær. Vi har hverken bjerge, vulkaner eller store iskapper, men vi har stranden, og den er i grunden også et ganske forunderligt sted. Stranden har alle dage været et yndet kunstnerisk motiv, og som årstider og storme stedse ændrer strandens udseende, sådan har også vi menneskers brug af og blik på stranden markant ændret sig op igennem tiden: I oplysningstiden målte vi på tidevandet, i romantikken indfangede vi månelyset, og i moderne tid fokuserede vi på fiskernes hverdag og skildringen af de badende strandgæster.

Faktisk kan man ligefrem benytte de mange strandmotiver fra den danske kunsthistorie til at spejle skiftende sociokulturelle og politiske strømninger i samfundet, og det er netop hvad Den Hirschsprungske Samling har gjort med udstillingen »En dag på stranden«. Her på kanten af Danmark i perioden 1830-1910 kigger vi både indad, udad og fremad på en kultur i rivende udvikling.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture