Skip to content
Ven-SKABER kunstrundvisning på Sophienholm

Ven-SKABER

Kom med på kunstomvisning på Sophienholm med Frederik Lindskov, der er cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Udstillingen »Ven-SKABER« udforsker venskabets kunstneriske spor fra 1780 til i dag. Med udgangspunkt i Friederike Bruns stambog – en enestående samling af 193 tegninger og gouacher fra kunstnermiljøet i Rom omkring år 1800 – præsenteres værker af guldalderkunstnere side om side med samtidskunstnere.

Eckersberg Friederike Brun
Eckersberg portræt af Friederike Brun. Foto: Ture Andersen

Gennem nedslag i salonkulturen og nutidens feministiske og digitale fællesskaber undersøger »Ven-SKABER«, hvordan venskaber skabes, formes og bevares – dengang og nu.

Udstillingen trækker tråde fra fortidens kunstneriske netværk til nutidens sociale medier og sætter fokus på, hvordan fællesskaber fortsat er en drivkraft i kunsten.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Torsdag 30.10.2025 13:00-14:30 Sophienholm Frederik Lindskov
Foredragsholder

Frederik Lindskov

Uddannelse: Jeg er uddannet cand.mag. i filosofi og har en BA i kunsthistorie.

Andre faglige kvalifikationer: Min særlige faglige indsigt er i filosofi og kunsthistorie. Herudover er jeg selv udøvende billedkunstner, opfinder/konceptudvikler og selvstændig erhvervsdrivende. 

Undervisningserfaring: Jeg har efterhånden en del erfaring som underviser ved FOF, i privat regi, ved kunstforeninger og generelt fra sit virke som selvstændig foredragsholder.

Andet: Jeg har en permanent udsmykning af Kavalergården ved Bernstorff Slot samt udsmykning af danske asylcentre, bl.a. i Avnstrup, og har derudover haft flere kunstudstillinger. Tidligere har jeg været formand for Kunstnernes Efterårsudstilling.