Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Adventsvandring med FOF

Adventsvandring - Stilhed og støj

Giv december dybde – adventsvandringer med mening

I en mørk og ofte travl tid inviterer vi dig med ud i naturen på en adventsvandring, hvor vi skaber rum for refleksion, nærvær og meningsfulde samtaler. Vores vandringer kombinerer fællesskab med guidede samtaler i vinterkulden – ledet af to erfarne og engagerede værter.

Højtider og årsskifte giver anledning til eftertanke. På vores adventsvandringer lægger vi julens forventninger til side for en stund og går sammen en tur, mens vi taler om udvalgte temaer. Samtalerne understøttes af samtalekort og de to værters erfaring og engagement.

vandreture vandreture

Samtaletemaer kan fx være:

  • Stilhed og støj: Hvordan finder du ro i december?
  • Fællesskaber og fravær: Hvordan kan verdens uro bringe os tættere på dem, vi har nær?
  • Barndommens jul og voksenlivets kompromisser: Ændrer vores syn på traditioner sig med årene – eller gør det ikke?

Lidt varmt til kroppen – og noget hyggeligt at spise

Vi byder også på en lille pause med varme drikke og sødt til ganen:

  • 30/11: Gløgg og småkager (hold 25287105)
  • 7/12: Portvin og pandekager over bål (hold 25287106)
  • 14/12: Glühwein og svenske Luciaboller (hold 25287107)

Om værterne

Dorthe har vandret fra Viborg til Rom. Frederik har gået fra Nivå til Santiago de Compostela. Dorthe er uddannet journalist, og Frederik læser antropologi på Københavns Universitet.

Praktisk info

Turen er cirka 8–10 kilometer lang og foregår i almindeligt vandretempo. Den er desværre ikke egnet for gangbesværede, og vi gennemfører uanset vejrforhold, så husk påklædning efter årstiden.

Information

  • Dato 30.11.2025-30.11.2025
  • Adresse Humlebæk Station
    3050 Humlebæk
  • Lokale Vandsiden
  • Bemærkninger Vi starter og slutter samme sted. Distance: 6-8 km. Pris inkl. guidede samtaler, gløgg og æbleskiver.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Søndag 30.11.2025 13:00-16:00 Humlebæk Station Dorthe Carlsen
toscantur
Turleder

Dorthe Carlsen

Dorthe Carlsen har en lang karriere i mediebranchen. Hun har i 17 år arbejdet bag skærmen i DR, været ansvarshavende chefredaktør på gratisavisen Urban og chefredaktør og direktør på bl.a. Aarhus Stiftstidende.

Siden 2020 har Dorthe vendt op og ned på sin karriere og arbejder i dag i en skovbørnehave i Humlebæk. Udover at passe 'det bedste arbejde nogensinde' i børnehaven, er hun også foredragsholder. Hun bruger meget af sin fritid på at være aktiv.