Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Når vinteren nærmer sig, og landskabet synes goldt og bart, gemmer der sig stadig en verden af smag og liv under jordens overflade. På denne sanketur inviterer Johannes Ruggaard – sanke-ekspert og grundlægger af Vilde Krydderier – dig med på en spændende rejse under jordens overflade: ind i røddernes rige.
På overfladen ser der ikke ud til at være meget vild mad i landskabet fra det sene efterår og igennem vinteren. Under overfladen er der dog masser af spiselige vilde rødder. Men det er en kunst at finde og identificere dem kun ud fra små spirer eller nøgne stængler uden blomster og blade.
Rødder som vild gulerod, mælkebøtte, cikorie, burre, angelik, vild pastinak og gederams er blot nogle af de mange planter, der vokser lige omkring os – men som kræver øje for detaljer og viden om naturens rytmer for at finde og udnytte. Johannes vil guide dig i, hvordan du finder de spiselige rødder, høster dem og bruger dem i madlavningen.
Arrangementet er for dig, der ønsker at dykke dybere ned i naturens skjulte ressourcer og lære, hvordan man integrerer vilde rødder i madlavningen. Hvilke smage gemmer sig i rødderne? Hvordan tilberedes de bedst? Og hvordan sankes de bæredygtigt og sikkert? Alt dette – og meget mere – får du svar på i løbet af to hyggelige og lærerige timer.
Bemærk, at vi nogle steder ikke må grave i jorden. På disse ture medbringer Johannes et udvalg af vilde, spiselige rødder, som han vil bruge til at undervise ud fra.
En kurv, boks eller mulepose – vi må alle steder høste andre vilde ingredienser over jorden. Medbring også gerne vand til turen.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Torsdag 02.10.2025 | 16:00-18:00 | Esrum Kloster | Johannes Ruggaard |
Uddannelse: Jeg er en selvlært, vild mad-nørd, som også har en bachelor i historie og en master i internationale studier.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg har arbejdet meget med mad og bæredygtighed, og jeg har også erfaring som kok.
Undervisningserfaring: Jeg afholder masser af sanketure og workshops i vild vin, vild chai latte og vilde, plantebaserede oste.