Vært: Marianne Bentzen
I Fredagscaféen dækkes op med fortællinger og folkeoplysning, et glas vin og en sandwich.
I brændpunktet – studenterroere og modstandskampen
Paul Brüniche-Olsen, tidl. Formand for Danske Studenters Roklub (DSR).
Når man studerer modstandskampen under 2. verdenskrig, træder bl.a. tre akronymer frem: KU – Konservativ Ungdom, DKP – Danmarks Kommunistiske Parti og DSR – Danske Studenters Roklub. Mange DSR-roere var aktive i modstandsbevægelsen, 19 af dem gav deres liv. Hvorfor var der netop så mange roere, som blev aktive i modstandskampen, hvad var deres baggrund og hvilken rolle spillede disse, fortrinsvis unge, mænd i modstandskampen? Og hvad var DSR’eren Kronprins Frederiks (den senere Kong Frederik d. IX) rolle?
Dansk design
Lars Hermann, Københavnerguide.
I lyset af et København som arkitektur-hovedstad i 2023 er det passende, at vi får genbesøgt og opfrisket vores fælles historie inden for Dansk Design og Arkitektur. Danskerne bruger meget tid i hjemmet vel overvejende begrundet i klimaet. Og vi bruger derfor også gerne penge på inventaret og interiøret. Begrebet "hygge" er jo velkendt. Efterkrigstiden fostrede en generation af arkitekter – nogle endda også uddannede håndværkere – som Børge Mogensen, Hans Wegner, Finn Juhl og Arne Jacobsen. De kom til at definere begrebet ”Danish Modern”. Begrebet ”brugskunst” dukkede op, og vi fik fænomener som magasinet Bo Bedre og forretningen ”Den Permanente”.
Norden i verden
Mikkel Runge Olesen, seniorforsker ved DIIS.
Sverige og Finland er på vej ind i NATO. Det ændrer med et slag de geopolitiske realiteter i det nordiske område. For første gang i århundreder er de nordiske lande samlet i samme allianceblok. Det skyldes ikke mindst, at det også er første gang i århundreder, at de nordiske lande har et bare tilnærmelsesvist ens syn på deres sikkerhedspolitiske udfordringer. Det er en udvikling, der har været længe undervejs. Fra ca. midten af 1800-tallet har nordismen – ideen om de nordiske landes samhørighed og fællesskab – stået stærkt. Men på det sikkerhedspolitiske område har samarbejdet imidlertid været mere udfordret. Helt tilbage fra 1864, hvor svenskerne lige akkurat ikke kom Danmark til hjælp i krigen mod Preussen, Østrig og det Tyske Forbund. Under 2. verdenskrig hvor det ikke gik meget bedre, og hvor de nordiske lande stod splittede, da Tyskland besatte Danmark og Norge og da Sovjet angreb Finland. Og under og efter Den Kolde Krig, hvor de nordiske lande måske nok kunne samarbejde om freds- og konfliktløsning langt fra Nordens grænser, men til stadighed førte meget forskellige politiker overfor Sovjet og senere Rusland. Dette foredrag stiller skarpt på de aktuelle sikkerhedspolitiske omvæltninger forbundet med Sverige og Finlands NATO-medlemskab og sætter det ind i en historisk kontekst.
Lev bæredygtigt nu – det betaler sig
Leif Sønderberg Petersen, cand. scient, tidl. generalsekretær for World Energy Council og chefkonsulent DTU.
I disse tider med høj inflation går bæredygtighed hånd i hånd med at spare på udgiftsbudgettet. Mange stiller sig selv spørgsmål som: Hvor finder jeg de klimavenlige varer? Hvordan sparer jeg på bedst på energi og vand? Er det nu, jeg skal skifte til en elbil? Skal jeg holde op med at flyve på ferie? Få den nyeste viden og masser af konkrete ideer til at leve mere bæredygtigt. Lige fra hvad man kan gøre med sin smartphone uden at rejse sig fra lænestolen, til at bruge sin fritid på bæredygtige, sociale aktiviteter. Leif Sønderberg Petersen er forfatter til bogen Lev livet godt og bæredygtigt – 17 gode leveregler og 500 konkrete forslag til at leve et godt og bæredygtigt liv. Han er tidl. generalsekretær for World Energy Council og chefkonsulent for innovation, bæredygtig energi og klima hos DTU.
Nationalmuseets nordligste arbejdsmark
Bjarne Grønnow, forskningsprofessor, dr. phil., Nationalmuseet.
Nyt fra den arkæologiske udforskning af Grønland. De seneste års arkæologiske undersøgelser i Grønland har givet spændende, ny viden, bl.a. om inuitternes indvandring til landet i 1200-tallet og om de kulturmøder mellem inuit og europæere, der udspillede sig i tiden op mod koloniseringen af Grønland i 1700-tallet. Foredraget tager udgangspunkt i resultaterne af to forskningsprojekter, som de nationale museer i Danmark og Grønland har samarbejdet om. Det ene i Thule-området og det andet i de to nye UNESCO Verdensarvsområder i Vestgrønland.
Inge Lehmann – et liv i videnskabens tjeneste
Lif Lund Jacobsen, historiker, forsker og tidl. arkivar i Rigsarkivet.
I 2013 fik Lif Lund Jacobsen adgang til en stak papirer, der viste sig at tilhøre Danmarks største videnskabskvinde – seismologien Inge Lehmann. I løbet af de kommende år sammenstykkede hun hele Inge Lehmanns liv og videnskabelige virke. Du får historien om Inge Lehmann (1888-1993), som blev internationalt anerkendt som seismologiens ’Grand Old Lady’ og ophav til flere vigtige opdagelser om jorden. I 1936, hvor kvindelige forskere var et særsyn, påviste hun, at jorden havde en indre kerne. Jordskælvsforskning blev et stort forskningsfelt med mange politiske interesser. Vendepunktet kom under Den Kolde Krig, da det blev opdaget, at atomprøvesprængninger kunne detekteres via seismiske målinger. Inge Lehmann fortsatte sin forskning indtil 90-års alderen – en del af tiden i USA.
