Skip to content
Erindringsværksted

Erindringsværksted – mikrohistorie til Rigsarkivet

Erindringsværksted – mikrohistorie til Rigsarkivet

Et kursus i mikrohistorie, hvor din hverdag bliver en del af historien

Hvordan fandt du kærligheden uden Tinder? Spiste du kødfrit under kartoffelkuren? Og hvordan løste du konflikter i skolegården uden støttepædagoger? Danmarkshistorien er mere end konger, krige og ministre – den er også dine minder, dine erfaringer og din hverdag.

På dette kursus lærer du, hvordan mikrohistorie kan gøre helt almindelige menneskers liv til værdifuldt historisk kildemateriale. Vi arbejder med temaer som kærlighed, barndom og bolig – og bruger dine og dine medkursisters historier som omdrejningspunkt.

Værd at vide

Kurset er bygget op i tre dele:

  • Korte historiske oplæg: Vi skaber en fælles ramme for at forstå tiden, I husker tilbage på.
  • Introduktion til mikrohistorie: Du lærer metoden bag, så du kan se din egen historie i en større sammenhæng.
  • Erindringsværksted: Her er dine fortællinger i centrum. Det kræver ikke særlige forudsætninger at deltage.

De enkelte kursusgange bliver faciliteret, så alle kommer til orde. De erindringer, vi sammen deler undervejs, samles i en trykt folder, der giver et indblik i hverdagens Danmark set indefra. Folderen afleveres til Rigsarkivet, så fremtidens historikere får et unikt materiale – og du får naturligvis selv et eksemplar som minde. Folderen kan f.eks. bruges som udgangspunkt for at dele din egen historie med familie og venner.