Skip to content
ThorvaldsensMuseum

Klassisk tegning på Thorvaldsens Museum

Her får du et solidt fundament i den klassiske tegnetradition på samme måde som de store mestre gennem kunsthistorien.

De første tre undervisningsgange foregår i FOF’s undervisningslokaler, hvor vi gennemgår og øver de klassiske tegneteknikker. De følgende undervisningsgange mødes vi på det smukke Thorvaldsens Museum, midt i København, der med sine farverige og imponerende rum er en oplevelse i sig selv at arbejde i. Her tegner vi efter udvalgte skulpturer i marmor og gips i kortere og længere studier.

På kurset øver vi bl.a. måleteknik, observation og proportioner, så du lærer at overføre former præcist til papiret. Du får vejledning i at undersøge stregens mange muligheder og udtryk, og du lærer teknikkerne til at skabe dybde og rumlighed i dine tegninger.

Hvad enten du er begynder eller øvet, får du her teknik, øvelse, kyndig vejledning og tid til fordybelse.

Foto: Jakob Faurvig. Thorvaldsens Museum

Information

  • Dato 10.09.2025-03.12.2025
  • Adresse KBH K, Rosenborggade
    Rosenborggade 5
    1130 København K
  • Lokale Værksted 2 (baghus)
  • Bemærkninger Medbring tegnepapir, blyant HB og viskelæder. Underviseren vejleder om køb af yderligere materialer den første mødegang. OBS: efter de tre første mødegange flyttes undervisningen til Thorvaldsens Museum, hvor vi mødes ved indgangen. Se kalender nedenfor. Der er gratis adgang til museet alle onsdage.

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Onsdag 10.09.2025 10:00-12:35 KBH K, Rosenborggade Vladimir Voronin
2 Onsdag 17.09.2025 10:00-12:35 KBH K, Rosenborggade Vladimir Voronin
3 Onsdag 24.09.2025 10:00-12:35 KBH K, Rosenborggade Vladimir Voronin
Se alle Se færre
Underviser

Vladimir Voronin

Uddannelse: Jeg har en master degree ved E. Baumann Akademiet, Moskva, Studier "School of Modern Art", Filosofistudier, Moskva Universitet, Studier, Surichov Academy of Fine Arts.

Andet: Kunst er altid en søgen efter nye ting, nye horisonter, nye måder at male på, nye love, for hvad man må og ikke må i kunst. Det er ikke nogen nem vej, måske netop derfor er det spændende.