Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Motion hos FOF København

Varmtvandstræning

Træn din krop uden belastning i varmtvandsbassin og få styrke, kondition, bevægelighed og balance – samt smil på læben.

Ved bassintræning vil opdriften i vandet støtte og bære kroppen. Det muliggør øvelser, hvor svage led og muskler styrkes effektivt uden overbelastning. Derfor er varmtvandstræning ideelt for personer med f.eks. knogleskørhed, men også personer med forskellige bevægelsesvanskeligheder i kroppen kan have gavn af træningen i vandet.

Alle muskler bliver trænet og smidiggjort, og træningen er fantastisk til at træne stabilitet og balance.

Værd at vide

Der undervises på små hold, hvor der tages individuelle hensyn.

Øvelserne gradueres efter den enkeltes formåen.

Alle deltagere skal være selvhjulpne.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 12.08.2025 09:00-10:00 DGI-byen, Kbh V Viola Klarskov Jensen
2 Tirsdag 19.08.2025 09:00-10:00 DGI-byen, Kbh V Viola Klarskov Jensen
3 Tirsdag 26.08.2025 09:00-10:00 DGI-byen, Kbh V Viola Klarskov Jensen
Se alle Se færre
Underviser

Viola Klarskov Jensen

Uddannelse: Psykomotorisk terapeut og mindfulnessinstruktør. Efteruddannelse i børnemotorik og sanseintegration som jeg gennem 15 år brugte til arbejde i en kommune under Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Derudover har jeg forskellige efteruddannelser og kurser indenfor krop, bevægelse, kropsbehandling og terapi.

Andre faglige kvalifikationer: Jeg elsker at undervise og vejlede, og jeg har stor erfaring. Jeg får ofte at vide af elever og klienter, at de får stor udbytte af mine timer. At jeg er god til at undervise, formidle og at skabe en rigtig god stemning – samt at det kan mærkes, at jeg har faglig stor viden og erfaring. Jeg har, siden jeg var ung, undervist i gymnastik, og siden min uddannelse til afspændingspædagog og psykomotorisk terapeut for ca. 20 år siden efter- og videruddannet mig løbende. Bl.a. indenfor vandhold, bevægelsesundervisning på land, træning for gravide og på specialhold, mindfulness, yoga, meditation, ergonomi og trivsel, børnemotorik og sanseintegration, kropsbehandling og terapi.

Undervisningserfaring: Babysvømning i mere end 17 år. Vandhold for gravide og som fødselsforberedelse, vandgymnastik og afspænding, vandhold for gigtramte, aqua fitness samt leg og plask-hold i ca. 20 år. Derudover også yoga, mindfulness, meditation, pilates, ballstik, gymnastik, afspænding og bevægelse samt div. holdundervisning med fokus på krop og bevægelse som f.eks. specialhold i ryg, bækkenbund, gigt og for udviklingshæmmede. Endelig har jeg også undervist i sansemotorik, ergonomi og trivsel i børnehaver og skoler.