Er du nysgerrig på, hvordan kunstig intelligens kan bruges kreativt i musik? På dette kursus får du en grundlæggende introduktion til AI som værktøj i musikproduktion – fra idéudvikling til færdigt produkt.
Vi arbejder praktisk med forskellige AI-værktøjer og ser, hvordan de kan generere beats, akkorder, melodier, tekster og vokaler, assistere i mix og mastering samt inspirere til nye kreative processer.
Undervejs diskuterer vi også de kunstneriske og etiske spørgsmål: Hvem ejer AI-musik? Og hvordan kan man kombinere menneskelig kreativitet med maskinens muligheder?
Kurset henvender sig til musikinteresserede på alle niveauer. Du behøver ikke at have arbejdet med AI før – blot have lyst til at udforske nye måder at skabe musik på.