Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked, før alle efterårets hold bliver lagt online 22. juni (bemærk ny dato).
Kan du allerede tale og forstå fransk på et grundlæggende niveau, og kunne du tænke dig at blive endnu bedre? Eller har du færdiggjort vores kursus i fransk niveau B1?
På dette kursus arbejder vi især med din mundtlige udtryksfærdighed gennem samtaleøvelser, hvor du lærer at give udtryk for dine synspunkter om forskellige emner på et rimeligt niveau. Vi arbejder også med at referere indholdet af de tekster og artikler, som vi læser. Vi fortsætter med at gennemgå grammatikken.
Fransk niveau B1+ er for dig, der forstår hovedindholdet i dagligdags emner samt udsendelser i radio og tv, hvor der tales klart og tydeligt. Du forstår tekster i hverdagssprog eller med relation til dit arbejde. Du kan klare de fleste situationer, der opstår ved rejser i Frankrig. Du kan indgå uforberedt i samtaler om hverdagsemner og kan fortælle en historie eller give et kort resumé af en bog eller film.
Vil du vide mere om niveauet på kurset? Se niveaubeskrivelse her.