Vinteren står for døren, og vi inviterer dig indenfor i det charmerende, stråtækte bindingsværkshus, Dronning Louises Tehus, beliggende i Bernstorff Slotshave.
Her byder vi på et fascinerende foredrag om "Bernstorffsparkens mange skatte" ved husets faste rundviser, Marianne Bentzen, efterfulgt af en dejlig Afternoon Tea med et strejf af jul.
I Tehusets romantiske stuer bliver du taget med på en historisk og nutidig rejse gennem Bernstorff Slotshave, som er fyldt med aftryk fra en storhedstid præget af mægtige statsmænd og kongelige personligheder, særligt Bernstorff, Dronning Louise og Christian 9.s.
Under foredraget vil du nyde et glas bobler og følge med på en kort rundtur i haven via et kort, så du senere selv kan finde de mange skatte på en gåtur i parken.
Foto: Chaya.
Efter foredraget serveres den traditionsrige Afternoon Tea, hvor Chaya kort præsenterer historien bag konceptet. Her vil du få serveret te ad libitum, fingersandwich, lune scones og et udvalg af kager – alt præsenteret på forsølvede tepotter og porcelæn fra 1880-1950. Teen serveres på etagefade, hvilket forlænger den historiske atmosfære fra Dr. Louises tid, mens de varme julekrydderier spreder en hyggelig duft i huset.
Kom med til et inspirerende foredrag, julehygge og Afternoon Tea i det idylliske Tehus – en oplevelse, der vil bringe både historisk indsigt og julestemning.
Mødested: Dronning Louises Tehus, Ved Slotshaven 12, 2820 Gentofte.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Fredag 28.11.2025 | 15:30-18:15 | Dronning Louises Tehus | Marianne Bentzen |
Marianne Bentzen har både guidede rundvisninger og underviser i motion og dans – og hun brænder for at formidle primært nye byrum og kulturskatte, ligesom hun med stort engagement underviser i bevægelse af hele kroppen og forskellige stilarter inden for dans.
Marianne er oprindeligt uddannet Exam.com. og har arbejdet med kommunikation, marketing og relationer, og hun er desuden autoriseret guide med mange udflugter i bagagen. Tidligere har hun danset showdans på eliteniveau i over 18 år, undervist børn i gymnastik og afprøvet mange motionsformer.
Siden 2018 har Marianne udelukkende arrangeret og afholdt guidede rundvisninger og undervist. Som rundviser er hun kendt for at tale højt og tydeligt, være meget engageret og en god formidler. Og når hun underviser er det med høj energi og stor variation, samtidig med at hun sørger for at sætte niveauet, så det er tilpasset holdet. Desuden tager hun løbende kurser i bl.a. osteoporose, salsa og kropsbevidsthed.
Hvis du har nogle konkrete spørgsmål til Mariannes guidede ture eller undervisning, så er du velkommen til at kontakte hende på: mariannebentzen@gmail.com.