Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

twist stræk til motions hold

BodyMind Pilates

Dette hold henvender sig til dig, der har behov for et roligt og skånsomt træningstilbud, hvor der tages individuelle hensyn.

BodyMind Pilates styrker kroppens kerne – de dybe mave- og rygmuskler samt bækkenbunden – i tæt samspil med vejrtrækningen. Træningen foregår i et roligt tempo med fokus på stabilitet, styrke, balance og afspænding.

Hvordan foregår undervisningen?

Øvelserne tilpasses den enkelte deltagers formåen og eventuelle udfordringer, så alle kan være med uanset fysiske begrænsninger som fx rygproblemer, nedsat mobilitet eller generel smerteproblematik. Der skabes et trygt og respektfuldt træningsrum med tid til at lytte til kroppen og tage de nødvendige pauser.

Træningen afsluttes med guidet afspænding, som understøtter restitution og mental ro.

Nøgleord i BodyMind Pilates er vejrtrækning, koncentration, kontrol, balance, centrering og kropsbevidsthed – alt sammen med fokus på at skabe større velvære i både krop og sind.

Værd at vide

BodyMind Pilates er for dig, der ønsker et skånsomt og hensyntagende træningsrum. Du behøver ingen særlige forudsætninger – blot lysten til at styrke kroppen i dit eget tempo.

Information

Kalender

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 19.08.2025 15:15-16:45 Søborg, Maglegårds Allé Irene Jørgensen
2 Tirsdag 26.08.2025 15:15-16:45 Søborg, Maglegårds Allé Irene Jørgensen
3 Tirsdag 02.09.2025 15:15-16:45 Søborg, Maglegårds Allé Irene Jørgensen
Se alle Se færre
Underviser

Irene Jørgensen

Uddannelse: Gotveduddannet Bevægelsespædag og Kærsåuddannet Rytmikpædag og Legeinstruktør uddannet (pædagogisk idrætsleg) under Sundhed København
Klovneuddannet fra The Commedia School

Andre faglige kvalifikationer: Jeg har taget kurser i: projektledelse fra K.U.B.E (1 år), musik i teori og praksis fra Enghaveprojektet (1 år), og drama og musik fra 'Dramus' på Byhøjskolen (1 år).

Undervisningserfaring: Jeg har siden 2001 undervist hold i krop, bevægelse og massage både for børn, unge, voksne og ældre.