Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Yoga og mindfulness hos FOF København

SATYA yoga-workshop

SATYA yoga-workshop

– nærende bevægelse og hvile for velvære, harmoni og healing

SATYA er et unikt system af somatisk bevægelse, kropsbevidsthed og integration, skabt af Tias Little (Prajna Yoga) over de sidste 30 år. SATYA-praksissen er inspireret af Feldenkrais, myofascial release, floor-barre og yin yoga, og foregår udelukkende på gulvet – helt uden anstrengelse.

Bevægelserne er langsomme, rolige, små og pulserende. Kroppen glider og flyder i takt med åndedrættet på nye og spændende måder – ofte i spiraler og cirkler. Der lægges stor vægt på at sanse bevægelserne indefra, frem for at udføre dem mekanisk, og på at hvile i pauserne, som er lige så vigtige som selve bevægelserne.

I denne workshop vil du blive guidet trygt og venligt gennem en række unikke SATYA-bevægelser med fokus på at:

  • rehydrere og blødgøre kroppens bindevæv.
  • finde større bevægelsesfrihed i leddene.
  • afspænde lænden, psoas og skuldre og mobilisere rygsøjlen.
  • mærke glæden og nydelsen ved at bevæge kroppen på nye måder.
  • komme ud af hovedet og ned i kroppen.
  • øge energiflow og opleve mere velvære og vitalitet.
  • skabe større kontakt til og bevidsthed om dit åndedræt.
  • vække kroppens iboende evne til harmoni og healing.
  • opleve meditative tilstande af ro og nærvær.

Workshoppen afsluttes med restorative yogastillinger og yoga nidra (guidet afspænding).

Værd at vide

Alle er velkomne – uanset tidligere erfaring med yoga.

Filtrér
Motion og træning i København

MOTION, DANS OG YOGA

Se alle aktuelle kurser