Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.
SATYA er et unikt system af somatisk bevægelse, kropsbevidsthed og integration, skabt af Tias Little (Prajna Yoga) over de sidste 30 år. SATYA-praksissen er inspireret af Feldenkrais, myofascial release, floor-barre og yin yoga, og foregår udelukkende på gulvet – helt uden anstrengelse.
Bevægelserne er langsomme, rolige, små og pulserende. Kroppen glider og flyder i takt med åndedrættet på nye og spændende måder – ofte i spiraler og cirkler. Der lægges stor vægt på at sanse bevægelserne indefra, frem for at udføre dem mekanisk, og på at hvile i pauserne, som er lige så vigtige som selve bevægelserne.
I denne workshop vil du blive guidet trygt og venligt gennem en række unikke SATYA-bevægelser med fokus på at:
Workshoppen afsluttes med restorative yogastillinger og yoga nidra (guidet afspænding).
Alle er velkomne – uanset tidligere erfaring med yoga.
Dato | Tid | Sted | Navn | |
---|---|---|---|---|
1 | Søndag 16.11.2025 | 10:00-13:00 | KBH K, Teglgårdstræde | Evangelia Xiromeriti |
Uddannelse: Jeg er certificeret hatha yoga lærer og har specialiseret mig i yin, restorativ, yoga for kvinder og yin yoga massage.
Andre faglige kvalifikationer: Jeg er oprindeligt uddannet miljøingeniør og begyndte at dyrke yoga på grund af dårlig kropsholdning og en masse spændinger i kroppen. Yoga var en spændende, anderledes form for bevægelse, som havde en vidunderlig effekt på min krop og mit sind, og jeg fik hurtigt lyst til at dykke dybere ned i yogaens univers, derfor tog jeg min første yogalærereuddannelse i København. Jeg har siden været forbi Indien for at gennemføre en uddannelse i klassisk hatha yoga og har bl.a. specialiseret mig i yin yoga, restorativ yoga, gravidyoga og børne/familie yoga. For mig er yogaen en praksis, hvor alle kan være med uanset alder, fysisk form og tidligere erfaring med yoga. Min intention, når jeg underviser, er at skabe et trygt rum, hvor vi kan bevæge kroppen, komme i kontakt med åndedrættet og berolige nervesystemet, så klassen forlades med en følelse af velvære i kroppen, ro i sindet og glæde i hjertet.
Undervisningserfaring: Jeg har undervist siden 2011 i forskellige yogastudioer, fitnesscentre, firmaer, foreninger, børnehaver og skoler, samt afholdt yogaworkshops og retreats i Danmark og i Grækenland. Jeg har undervist alt fra mor/baby yoga til senioryoga, fra gravidyoga til firmayoga, fra børneyoga til dynamisk fitness yoga – og jeg er vild med det hele!
Andet: Jeg kommer oprindeligt fra Grækenland og har boet i København siden 2008. Derudover har jeg to børn. Se evt. mere om mig på chandrayoga.dk.