Tag med kunstformidler Camilla Rohde Madsen på en guidet Art Walk i Tivoli. Vi skal se på kunstværker af nogle af de hotteste kunstnere på den nordiske kunstscene netop nu!
Kunstmessen CHART præsenterer et frisk perspektiv på traditionelle udstillingsformater, og arrangerer igen i år en udstilling med nogle af tidens førende samtidskunstnere, bl.a. Frederik Næblerød og Klara Lilja. Kunstværkerne er placeret forskellige steder i Tivolis ikoniske landskab, hvor vi skal besøge og tale om dem.
Mødested: Foran Pantomimeteatret inde i Tivoli. Du skal selv købe entrebillet til Tivoli.