Skip to content
Oplev Luftwaffe i Gilleleje med FOF Nordsjælland

Luftwaffe i Gilleleje

Luftwaffe i Gilleleje

Benyt en enestående mulighed for at komme tæt på efterladte fly og køretøjer fra 2. verdenskrig. Du tror det ikke, men i Gilleleje findes et museum med Nordeuropas største samling af Luftwaffe-effekter. 

En Messerschmidt 110 G4 natjager i fuld størrelse, som ellers kun kan ses i samme stand på RAF-flymuseet i Hendon/London. Flere forskellige køretøjer - den berømte tyske jeep, VW-type 82 Kübelwagen, den fantastisk terrængående motorcykel "Kettenkrad" Sdkfz 2, Opel Olympia 1939 og flere andre køretøjer, der bl.a. har været med i diverse spillefilm - senest "Hvidstensgruppen" og "Fuglene over sundet" i maj 2016. 

Museet tilbyder et utal af detaljer og er udformet som en tysk hangar på flyvestation Grove (Karup) i 1943/1944. 

Kom og få en levende fortælling om alle de enkelte dele. 

Husk varmt tøj - selv om vi er indendørs, kan der godt være køligt.

Mødested: Gillelejegruppens Videnscenter, Gartneriet Mortensen, Hillerødvejen 180, 3250 Gilleleje