Hvis du tror, at kvantefysik blot er tankespind reserveret for støvede videnskabsfolk og ikke har relevans i dagligdagen, så tro om igen!
I denne spændende foredragsserie dykker vi ned i, hvordan kvantefysikkens mysterier påvirker alt fra smartphones og sikkerhed til vores filosofiske verdensbillede. Du kommer med på en rejse, hvor vi sporer de tråde, som atomer og kvantepartikler har trukket gennem historien, og udforsker, hvordan selv de mindste bestanddele har og bliver ved med at forme store dele af vores verden – fra antikkens tænkere til moderne kvanteteknologi. Alle nysgerrige sjæle, uanset faglig baggrund, er inviteret med!
Vi starter hos de antikke grækere og deres første tanker om atomer og ser, hvordan disse tidlige ideer har haft markant og afgørende indflydelse på filosofiske og videnskabelige paradigmer. Derefter bevæger vi os videre og ser på mekanistiske verdensbilleder og teorier om kaos og tilfældighed, før vi slutter med kulminationen i 1920’erne, hvor kvantemekanikkens gennembrud ændrer vores opfattelse af selve virkeligheden.
Vi diskuterer også, hvordan opdagelserne indenfor kvantemekanik ikke kun var teoretiske triumfer, men også ledte til praktiske anvendelser – mest dramatisk i form af atombomben. Vi dykker ned i de historiske og etiske dilemmaer ved videnskabelig forskning, som fysikerne Niels Bohr og Julius Robert Oppenheimer kæmpede med.
I de senere årtier har vi set en hastig integration af kvanteteorier i udviklingen af avanceret teknologi, især kvantecomputere, som spås til at revolutionere vores samfund. Foredragsrækken afsluttes derfor med at undersøge denne teknologi, de tilknyttede moderne etiske overvejelser, og hvad vi egentlig vil med (kvante)videnskab i vores samfund og liv.
Så hvis du bare er generelt nysgerrig efter at forstå den verden, du lever i, er denne foredragsrække noget for dig. Kom og bliv inspireret, og lær hvordan kvantefysikken ikke bare er for forskere, men er en central del af det samfund og den teknologi, vi alle prøver at navigere i.
Tag med tilbage til antikkens Grækenland, hvor Demokrit er den første til at forestille sig atomernes usynlige verden. Teorien præger hele den vestlige tænkning fra 1600-talsfilosoffen Descartes dualisme til fysikeren og filosoffen Boltzmanns arbejde med kaos og tilfældighed i slutningen af 1800-tallet. Teorien kulminerer med Niels Bohrs revolutionerende atommodel i 1913, som viser sig at ryste hele den vestlige videnskabelige idéhistorie i dens grundvold.
Vi bevæger os gennem 1920'ernes Europa, hvor dramatiske opdagelser ser dagens lys – fra Heisenbergs ubestemtheds princip til Schrödingers bølgeligning. Det er opdagelser, som åbner op for en ophedet debat mellem Bohr og Einstein omkring, hvad der egentlig er virkeligt.
I denne del af rækken ser vi på, hvordan selv de mindste ting kan have den største indflydelse. Vi hopper direkte ind i en tid, hvor atomvåben udvikles, anvendes og masseproduceres. På sidelinjen af store fysikere som Oppenheimer og Bohr ser vi også på, hvordan de etiske dilemmaer indrammer hele denne epoke, hvor fysikken mister sin uskyld.
Som lyn fra en klar himmel angriber Einstein kvanteteorien med det der i dag kaldes EPR-paradokset eller entanglement. Nogle modige eksperimentalister sætter sig for at teste de abstrakte teorier og helt overraskende fødes et nyt teknologisk felt: kvanteteknologi. Vi lærer om kvantecomputeren og om de mange muligheder og omfattende ændringer i vores samfund, som den spås til at føre med sig.
Hvordan skal vi navigere i de etiske dilemmaer, som kvanteteknologiens fremmarch stiller os i? Hvordan bedriver vi forskning og teknologividenskab – fra den enkelte forsker til større geopolitisk skala? Er det noget, som vi alle skal tage stilling til? Denne sidste session undersøger, hvordan tværvidenskabelige tænkere indenfor videnskabsstudier inspirerer os til at genoverveje videnskabens rolle i samfundet og som del af vores eget liv.
