I denne traditionsrige foredragsrække sætter fremtrædende forskere fokus på forudsætningerne for forskningens fremdrift. Det hele finder sted i auditoriet, hvor det hele begyndte – dér hvor Niels Bohr udlagde sin atommodel og lagde grunden til forskningen i kvantemekanik.
Forskningens klassiske principper og konkrete paradigmer har skabt fremskridt i vores forståelse af naturens substans og dens fundamentale processer. Men hvordan er forskerne kommet frem til deres øgede indsigt om den komplicerede vidunderlige virkelighed, som vi selv er en del af, og dét uden at blive vildført af visioner?
Tilrettelagt af mag.art. Bent Raymond Jørgensen.
Bent Raymond Jørgensen, videnskabshistoriker, mag.art.
Hvad er forudsætningerne for forskningens succesrige udforskning af naturens fantastiske egenskaber og processer? Hvilke fundamentale principper og hvilke konkrete forbilleder gøres der brug af? Hvilke visioner lå der bag forskningens fremskridt? Er der udsigt til yderligere fremskridt i en tid med stedse større udfordringer i form af øget bureaukrati, international konkurrence og krav om økonomiske resultater her og nu? Er det sandheden, som man søger, eller blot succes? Er vi ved at vide alt, som kan vides?
John Renner Hansen, professor på Niels Bohr Institutet
Forskningens fremskridt sker ikke uden et systematisk, seriøst samarbejde og en søgen efter de skjulte sandheder i naturen, der betragtes som noget materielt, metafysisk eller matematisk! Men hvilken betydning har de internationale forskningsrelationer? Ses her tendenser til konkurrence, splittelse eller øget samarbejde? Hvilken betydning har de organisationsmæssige rammer i en tid med øget digitalisering og teknologisering af forskningsaktiviteterne? Ses der fortsat plads til en klassisk individualisering af de konkrete arbejdsopgaver? Er Bohrs skelnen mellem de praktiske sandsynligheder, det klassiske sandhedsbegreb og de komplementære sandheder relevante for den moderne forskning?
Jørgen Beck Hansen, partikelfysiker ved Niels Bohr Institutet
Meget i den fysiske verden forekommer underligt: Startede alt fra intet – med en sigularitet? Den generelle relativitetsteori og kvantemekanikken modsiger uheldigvis hinanden. De kan derfor ikke begge være sande? Paul Dirac forudså eksistensen af anti-stof, men hvorfor nu det? Kunne det bruges til noget? Hvordan skal man forholde sig til disse teoretiske betragtninger i en tid med så mange andre udfordringer?
Hans Ramløv, professor, Institut for Naturvidenskab og Miljø, RUC
Livets kompleksitet kan på mange måder forklares ved processer, hvori vand indgår. Men hvordan har livet tilpasset sig temperatursvingningerne i naturen? Er vi ved at forstå vejen fra det fysisk-kemiske til det biologiske? Er der udsigt til fremgang i forståelsen af virkelighedens fantastiske natur? Hvilken rolle spiller antifryseproteinerne? Hvor findes de mere konkret, og hvad er deres struktur? Hvordan opstod de, og hvordan udvikledes deres rolle i livsprocesserne evolutionært?
Michael Bache, seniorforsker ved DTU
Vand skal ses som et livgivende medie, som fremmer kommunikationen mellem proteinerne og bio-molekylerne. Her ses på de grundlæggende livsprocesser ud fra en molekylær-biofysisk synsvinkel og vægt på de molekylære og biofysiske maskiner. Der ses både på det molekylære og på det fantastiske liv i de selvstændige celler, der dog skal have energi udefra. Her hjælper vandet også med at uddrage energi.
Claus Helix-Nielsen, professor og afdelingsleder DTU
Hvordan foregår tingene på celleniveau? På mikroniveau foregår tingene matematisk mekanisk, men også himmelsk harmonisk! Hvad får livets avancerede styrings- og kommunikationssystem med dets membranen, pumper og kanaler til at fungere i sit fine samspil, som foregår inde i os alle? Er der her medicinske og teknologiske perspektiver for fremtiden?
Mogens Høgh Jensen, professor Niels Bohr Institutet
Her ses på den harmoniske opdagelse og forunderlige forklaringer på naturens struktur og dens processer, som kan ses som en videreudvikling af Niels Bohrs modeller af atomkernen. Hvilke roller spillede Aage Bohr (1922-2009), Ben Roy Mottelson (1926-2022) og James Rainwater (1917-86) i udviklingen af vores forståelse af atomkernens struktur og processer? Hvilke roller spillede deres individuelle innovationer – og deres samarbejde, som også resulterede i tildelingen af nobelprisen i 1975? Hvilken betydning havde henholdsvis kvantemekaniske tankesæt og det komplementære sandhedsbegreb i den forbindelse?
Jan Westenkær Thomsen, professor ved og institutleder for Niels Bohr Institutet
Hvordan er kvantefysik og computervidenskab ved at blive forbundet med hinanden på Niels Bohr Institutet, som i dag må siges at være et enestående internationalt forskningscenter på dette område. Der er fokus på de kvantemekaniske indfaldsvinkler til virkeligheden. Hvordan måler man tid? Kan målinger af tid bruges til videnskab og har det teknologiske anvendelser? Hvad forventes der at ske de næste år? Hvad kan der forventes af de nye institutionelle tiltag på Niels Bohr Institutet?
