Skip to content

Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Lav flot mosaik til haven

Mosaik – brugskunst med sjæl

Mosaik – brugskunst med sjæl

Drømmer du om at skabe noget smukt med dine hænder? På dette kursus fordyber vi os i mosaikkens mangfoldige udtryk over fem inspirerende aftener.

Mosaik er et kunsthåndværk, hvor du kan eksperimentere med et utal af materialer og teknikker ved at sætte forskellige farver, teksturer og former sammen. Vi arbejder særligt med genbrugsporcelæn og glas og skaber mosaikker til haven og hjemmet – fx krukker, fade, relieffer eller andre dekorative elementer. Du er også velkommen til at tage dine egne små skatte med, måske har du porcelæn eller glas, der fortjener nyt liv i et unikt kunstværk.

mosaiktilhaven mosaiktilhaven

På kurset gennemgår vi grundlæggende mosaikteknikker, materialer og brug af værktøj. Herefter har du rig mulighed for at vælge opgaver efter eget valg og udtryk. Som underviser støtter jeg dig i din kreative proces med løbende sparring og teknisk vejledning – uanset om du er nybegynder eller erfaren.

Undervisningen foregår i et stemningsfuldt værkstedsmiljø med tid og ro til fordybelse og leg med materialer, form og farve.

Værd at vide

Kurset strækker sig over fem aftener. Materialeforbrug afregnes særskilt og forventes at være ca. 200 kr.

Medbring

Medbring gerne egne små porcelæns- eller glasskår, som du ønsker at inkorporere i dine mosaikker. Medbring også praktisk tøj, da der arbejdes med lim og materialer.

Kreative kurser – keramik og meget mere

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser