Skip to content

Glæd dig til forårets kurser, foredrag og ture! Vi lægger løbende nye hold på hjemmesiden, og hele programmet er online den 12. december.

Fra tegning til skulptur – kreative kurser hos FOF København

Fra tegning til skulptur

Fra tegning til skulptur

Er du glad for at tegne men savner den tredje dimension?

I dette forløb arbejder vi med at omdanne vores tegninger til skulpturer. Vi arbejder med tråd på samme måde som blyantstregen, og vi får tegningen gjort levende.

Figurerne, vi skal arbejde med, er buster, med hoved- og overkrop, men om du vil tegne og derefter skulpturere et fantasivæsen eller en realistisk afbildning, er helt op til dig.

Vi arbejder på én større figur for at give processen tid, men evt. kan du lave to mindre skulpturer sideløbende. Vi kommer ikke mindst til at arbejde med skelettet og opbygningen af hovedet og skuldre.

Skulpturen bygges op af et skelet af ståltråd, som vi kan påføre vores overflade på. Derefter laver vi lim af mel og vand, som vi sammen med papirstykker bruger til at klæde skulpturen på. Når skulpturen er tør, kan vi male og lakere den.

Underviseren medbringer undervisningsmaterialer, som er inkl. i kursusprisen.

KREATIVE KURSER

Se alle aktuelle kurser