På dette kursus arbejder du ud fra din egen idé og skaber et eller flere træprodukter – enten et simpelt møbel eller en indretningsdetalje.
Fælles introduktioner og undervisning kombineres med individuel vejledning, så du føler dig tryg ved det, du laver, og kan lære nyt i et tempo, der passer til dig.
Gennem praktisk arbejde ved høvlebænken øver vi grundlæggende teknikker inden for bearbejdning, samlinger og overfladebehandling. Vi arbejder med en blanding af håndværktøj og elværktøj.
Vi starter med at lave et skærebræt og prøver i arbejdet med dette forskellige teknikker. Herefter kan du gå videre med egne idéer:
Eksempler på kreationer der kan laves.
Prisen på kurset er inklusive skruer, søm, dyvler, lim etc., og der vil blive stillet en bestemt mængde træ til rådighed. Ønsker du at arbejde med andre træsorter eller større projekter, har du mulighed for selv at supplere med yderligere materialer. Underviseren rådgiver gerne.