Vil du gerne i gang med hvede-surdejsbagning, men synes, det virker uoverskueligt og tidskrævende? Så er dette kursus noget for dig! På denne workshop lærer du at bage brød med en supersaftig krumme og sprød skorpe.
Vi starter dagen med at sætte surdejen over. Vi 'hacker' surdejsbagning, så du kan få friskbagt, velsmagende og nærende brød uden at bruge timer i køkkenet. Underviseren bruger en hurtigere metode end den klassiske surdejsmetode – en skøn og praktisk løsning til en travl hverdag, der stadig giver lækkert surdejsbrød.
Undervejs bager vi også noget sødt med overskudssurdejen, f.eks. pandekager. Samtidig får du masser af tips til, hvordan hverdagens bagning bliver nemmere, og hvordan du opnår et endnu mere velsmagende resultat.
Vi smager naturligvis på bagværket, og efter kurset kan du fortsætte derhjemme og imponere familie og venner med dejligt friskbagt brød. Du får masser af inspiration og viden – og ikke mindst en surdej med hjem. Kort sagt: Du bliver (endnu mere) bageglad!
Det er en fordel, hvis du kan medbringe følgende, men det er ikke et krav:
Derudover kan der være andet bageudstyr, som vi evt. beder dig om at medbringe. Vi udsender et velkomstbrev ca. en uge inden kurset med yderligere information.
Råvarer er inkluderet i prisen. Af hensyn til planlægning og indkøb lukkes tilmeldingen til madkurser ca. 7 dage før kursusstart. Tilmeld dig derfor gerne i god tid for at sikre din plads.