Skip to content
Løb i løbeklub

Løbehold for alle

Løbehold for alle

Drømmer du om at starte op med at løbe? Enten som nybegynder eller på ny? Eller mangler du blot motivationen? Så kom med til løbetræning rundt om Gentofte Sø.

Dette hold giver dig mulighed for at blive motiveret til at løbe. Der er plads til alle – både de, der nyder det sociale aspekt og gerne jogger en tur side om side med andre, og også for dig, der gerne løber alene, men blot har brug for at blive sat i gang og slutte af i fællesskab.

På holdet finder vi frem til hver enkeltes niveau og kombinerer senere løb og gang i passende intervaller – ca. 3 km hver gang. Vi varmer op med lidt rolig pulstræning til musik i lokalet i Gentoftegade, hvor vi også slutter af med ud- og afspænding.

Du får desuden tips og tricks til løbetræning og gang.