Effektiv træning med fokus på muskulatur, balance og mobilitet, så du kan forebygge og reducere rygproblemer i hverdagen. Øvelserne er effektive og tilpasset dig, der ønsker mere overskud og færre gener i dagligdagen.
Hver mødegang starter med let opvarmning, hvor vi får pulsen op og styrker de større muskelgrupper. Derefter laver vi stående balanceøvelser, som forbedrer kroppens stabilitet og koordination, inden tempoet sænkes for at fokusere på den stabiliserende muskulatur, mobilitet og afspænding. Vi arbejder særligt med ryg, hofter, skuldre og nakke for at skabe en stærkere, mere smidig og velfungerende krop.
Træningen tager udgangspunkt i de udfordringer, din ryg møder i hverdagen, og giver dig redskaber til at håndtere dem gennem målrettede øvelser, der både forebygger og lindrer spændinger og smerter.