Hvis du har gået på et hold i foråret, som fortsætter til efteråret, har vi reserveret en plads til dig. Du får direkte besked i perioden 20. maj-13. juni. Alle efterårets hold bliver lagt online 24. juni.

Alle kender Tivoli, men de færreste kender historien bag forlystelseshaven. På denne rundvisning hører vi om den historiske have fra dens begyndelse i 1843, hvor Georg Carstensen bad kongen om lov til at grundlægge haven udenfor Københavns volde. Det var et sted, hvor københavnerne kom for at høre musik, danse og se fyrværkeri.
Der fortælles bl.a. om Pantomimeteatret, Det mauriske palads, Det kinesiske tårn og Koncertsalen, der uheldigvis blev bombet i 1944 under schalburgdagene. Vi hører også om berømtheder, der er kommet i haven som H.C. Andersen, komponisten H.C. Lumbye, danserinden Josephine Baker og Walt Disney.
Rundvisningen slutter i parterrehaven, som er Tivolis stille oase.
Mødested: Foran Pantomimeteatret.
Varighed: 1½ time.
Entre er ikke inkluderet i prisen.
Foto: Jan Søndergaard af Esben Weile Kjær, CHART i Tivoli, 2022. Courtesy Esben Weile Kjær, Andersen Contemporary og CHART.