Skip to content
oplev cisternerne med FOF

Oplev PSYCHOSPHERE i Cisternerne

Oplev PSYCHOSPHERE i Cisternerne

En enestående kunstnerisk oplevelse venter dig, når vi sammen ’dykker’ ned under havets overflade i årets brag af en udstilling i Cisternerne i Søndermarken.

Totalinstallationen er skabt af billedkunstner Jakob Kudsk Steensen, der igennem flere år har dykket i undervandsvulkaner rundt om i verden, og nu genskaber disse oplevelser vha. avanceret robotteknologi og 3D-projektioner.

I udstillingen Psychosphere forvandles Cisternernes underjordiske haller til undersøiske grotter, der vrimler med såvel levende som uddøde arter. Videoprojektioner, lyd og lys bliver til en fortælling om al tings forbundethed – ikke mindst mennesket selv.

Vi mødes ved indgangen til Zoo og går derfra først en tur i Søndermarken, hvor vi hører om forvandlingen fra slotshave til folkepark. Derefter besøger vi Cisternerne og slutter turen af med en gennemgang af Jakob Kudsk Steensens stedspecifikke kunstværk.

Værd at vide

Der er køligt i Cisternerne, så medbring varmt tøj.

Tag med FOF København på tur

RUNDVISNINGER OG TURE

Se alle aktuelle ture