Skip to content
Foredrag med David Madsen i FOF Nordsjælland

David Madsen - Børns digitale liv

David Madsen - Børns digitale liv

Giv dine børn eller børnebørn en gave for livet.

Psykolog David Madsen tilbyder forældre og bedsteforældre at få indblik i hvordan de skaber en stærk kontakt til deres børnebørn i en digital tid. 
Bedsteforældre er i denne teknologiske tidsalder udfordret på viden om deres børnebørns digitale interesser. Ofte kommer bedsteforældre til kort fordi de ikke er vokset op i slipstrømmen på Fortnite, Youtube og Minecraft. 

Men børnebørnene har mere brug for bedsteforældrene nu end nogensinde før, og bedsteforældre har over en bred kam mulighed for at berige børnebørnenes liv med gode historier fra et langt liv, svampeture i skoven, leg i bækken, langsomhed og andre meningsgivende samværsformer.

Bedsteforældre har den mest dyrebar gave et menneske kan give, nemlig tid. Noget som mange forældre ikke er meget forundt i en travl hverdag. Denne gave kan skabe øget livskvalitet for alle børn. 

Foredraget giver dig:

  1. Indsigt i statistik om børn og unges digitale liv.
  2. Faglig indsigt i algoritmer, adfærdsdesigns, og vanedannende skærmforbrug.
  3. Indsigt i førende udviklingspsykologisk teori og praksis –vigtigheden af bedsteforældrenes rolle i et barns liv.
  4. Den meningsfulde samtale mellem bedsteforældre og børnebørn – om det digitale og det analoge. 

Om foredragsholderen: 

David Madsen er psykolog og stifter af Dansk Behandling for Computerspil- og Onlineafhængighed. Han er uddannet psykolog fra Københavns Universitet og bachelor i Idræt og Ernæring. Dertil har han en 2 årig efteruddannelse i Acceptance and Commitment Therapy. Denne terapiform er en effektiv og målrettet metode til at understøtte det gode og sunde liv og mindske uhensigtsmæssige livsmønstre.

David bliver ofte brugt i TV som ekspert i menneskers digitale sundhed, bl.a. i Aftenshowet, Go´ Morgen DK, Deadline og TV-avisen. Han sidder med i udvalget for børn og unges teknologiforbrug ved Aarhus Byråd og holder mange foredrag om temaet fysisk og mental sundhed og sammenhængen til skærmforbrug.