Skip to content
Foredrag med Birgitte Zacho om Anna og Michael Ancher i FOF Nordsjælland

Birgitte Zacho - Michael og Anna Ancher

Birgitte Zacho - Michael og Anna Ancher

Anna og Michael Ancher mødte hinanden, da han som ung kunstner kom til Skagen første gang. De blev gift og bosatte i Skagen, hvor de blev det faste omdrejningspunkt for kunstnerkolonien. Deres hjem dannede rammen om festligt samvær med de mange andre kunstnere, der kom til Skagen.

Men det var også rammen om et enestående arbejdsfællesskab, i en tid hvor mange ellers mente, at kunst ikke var noget for kvinder. Her skabte de hver deres bud på, hvordan den moderne kunst kunne skildre virkeligheden i årene omkring det moderne gennembrud, hvor den tidligere generations kunst blev dømt gammeldags og uinteressant. Hun med sine radikalt nye måder at bruge farverne på. Han med sine realistiske skildringer af fiskerne.