Skip to content
Foredrag om veteraner i Grønland hos FOF Nordsjælland

Veteraner i Grønland

Veteraner i Grønland

Veteranprojekt Grønland er frivillige, der støtter veteraner i Danmark og Grønland. Veteran Gerth Sloth Berthelsen er leder af projektet og vil denne aften gøre os meget klogere på, hvorfor der er veteraner i Grønland. Hvordan er forholdene for veteraner i Grønland, og hvordan har naturoplevelser en positiv indvirkning på skadede veteraner? Vi ser billeder fra det smukke Grønland.

Projektet har siden 2017 arbejdet for at støtte og sætte fokus på de 100 krigsveteraner samt deres pårørende i Grønland, og de særlige forhold, der gælder for dem. Resultaterne af projektet og det fortsatte behov for det betyder, at projektgruppen endnu engang rejser til Nuuk i Grønland i efteråret 2021 for at deltage i højtideligholdelsen af flagdagen ved Arktisk Kommando. 

Projektet startede i 2017 og er opstået i samarbejde med KFUM Soldaterrekreation i Høvelte. Der er et løbende samarbejde med foreningen Grønlands Veteraner.