Energipriser, geopolitik og usikkerhed om renter og aktier. Det skaber en naturlig usikkerhed i os alle. Vores penge bliver mindre værd. Hvordan kan vi undgå at tabe værdier på vores opsparing? Og kan vi ligefrem styrke vores økonomi?
Karsten Engmann Jensen er cand. polit. og tidligere økonom i Danmarks Nationalbank. I dag er han mest kendt fra medierne, hvor han giver økonomiske råd.
På denne aften sætter han fokus på de mest aktuelle emner som vi er mange, der tænker meget over i denne tid. Hvad er inflation, og hvad betyder den for vores hverdag – og udsigterne for vores pension?
Han lover også at komme ind på, hvordan vi bedst kan skabe sikkerhed om vores formue og måske ligefrem optimere vores økonomi på længere sigt.
Kom og hør, hvad du selv kan gøre for at beskytte din formue og hvilke muligheder, du har for at optimere din privatøkonomi nu og din formue i fremtiden.