Resultater fra mange års forskning har ført til, at immunsystemet nu også anvendes succesfuldt i behandlingen af en lang række kræftsygdomme. Per Thor Straten vil fortælle, hvordan immunforsvarets celler kan få forbedret evne til at "få øje på" kræftceller og dræbe disse – og om hvordan fx motion muligvis vil kunne føre til, at flere patienter kan få gavn af disse nye behandlinger.
Immunforsvaret er en task-force, der har til opgave at dræbe alle de fjender – i form af bakterier, virus, og parasitter – der prøver at trænge ind og tage ophold eller ligefrem leve deres liv i vores krop.
Immunforsvaret er celler, der samarbejder og hver især udfylder en plads i forsvaret mod forskellige fjender. Ligesom almindelige soldater kan man også oplære immunsystemets celler til bedre at kunne identificere og dræbe fjenden. Immunforsvaret har en god hukommelse, der gør det bedre rustet, når en bestemt type af fjender gentagne gange angriber kroppen – dette princip anvendes under vaccination.
Per Thor Straten er professor på Københavns Universitet og leder på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Universitetshospital. Vært er tidligere direktør på Experimentarium, Asger Høeg.
Aftenen slutter med en engageret debat.
Pris inkl. et glas vin/vand i pausen.