Skip to content
Genopdag din garderobe og lær bæredygtige modevalg med Laura Lava i FOF Nordsjælland

Garderobeskolen v/ Laura Lava

Genopdag din garderobe – lær at "shoppe" hjemme i dit klædeskab.

Kom og lær metoderne, der giver fede outfits og et klædeskab fyldt med muligheder – uden at købe nyt tøj. Sammen flytter vi fokus fra forbrug til brug.

Her er outfitmetoder og styling-tricks for alle – høje, lave, tykke, smalle. Når du går hjem, har du lyst til at gå i gang med det samme – og du ved med præcis hvordan!

Klimaudfordringen for os forbrugere handler primært om at ændre vaner. Tøjforbrug er en af de helt store syndere i co2-regnskabet, og bæredygtige valg kan være uigennemskuelige.

Hvis vi starter med at lære at bruge det vi har, i stedet for at købe nyt, skifter vi retning allerede fra dag 1. Det er både billigt og belaster ikke miljøet. Det er bæredygtig hverdagsaktivisme – for ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget. 

Laura viser alt konkret med tøj på hendes medbragte stativ, kombineret med billeder. Hun viser dig, hvordan du:

  • kommer i gang med at ændre forbrugsvaner
  • rydder op og får overblik i skabet
  • bruger det tøj du har på nye måder
  • gennemskuer moden, så du køber lidt men rigtigt
  • får det sjovt med at finde tøj hver dag
  • finder det, der klæder dig
  • bliver ven med dit spejlbillede

Bonus: Få en Garderobe-challenge med hjem – en øjenåbner til at få mere ud af mindre!

Deltagerne siger:

"At købe nyt tøj uden at være bevidst om farver og alle de mange gode ting, som Laura kender til, er spild af penge. Selve mindsettet er mange penge værd og kan redde en fra fremtidige fejlkøb."
- Marie, 34 år

"Jeg var gået fuldstændig kold i min garderobe og følte jeg gik i verdens mest kedelige tøj, der gjorde mig firkantet. Fik mest ud af at få nogle nye outfits jeg ikke havde haft på før, at se mit gamle, ikke-slidte tøj stadig kunne bruges til fede sæt. Lad Laura hjælpe dig med at forvandle en træls garderobe til en fantastisk garderobe."
- Cecilie, 33 år

Information

Datoer

Dato Tid Sted Navn
1 Tirsdag 08.11.2022 19:00-21:00 Gentofte Hovedbibliotek Laura Terkildsen
Foredragsholder

Laura Terkildsen

Laura "Lava" Terkildsen har klædt knap 2000 mennesker på og gennem 20 år arbejdet med tøj, mennesker og mode som garderobestylist, personlig shopper, designer, foredragsholder og skribent.

Hun er desuden fast modeekspert for BT.